Rasmus Frøkjær Kristensen
Hvis man troede Donald Trump havde glemt Grønland, må man tro om igen.
Ukraine fylder i nyhedsstrømmen. Konflikten i Gaza gør det samme.
Fødevarepriserne bliver ved med at kravle opad, og nye afsløringer dukker op med jævne mellemrum.
Verdenspolitikken bevæger sig hurtigt, og dagsordenen skifter fra uge til uge.
Mange lande forsøger blot at følge med og reagere, når nye udmeldinger rammer.
I Danmark holder embedsmænd og politikere øje med udviklingen i USA, hvor præsidentens fokus ofte springer fra sag til sag.
Derfor kunne man måske håbe, at visse gamle emner var gledet i baggrunden.
Sådan kom det dog ikke til at gå.
Det skriver BT.
Gammel sag vender tilbage
Donald Trump har igen sat Grønland øverst på sin politiske radar.
Efter en periode uden udtalelser om emnet gjorde han natten til mandag dansk tid debatten om øens fremtid højaktuel.
Først udpegede han Louisianas guvernør Jeff Landry som særlig udsending til Grønland.
Kort efter gentog han sit tidligere synspunkt om, at USA har brug for Grønland af hensyn til national sikkerhed.
Ifølge B.T.s udlandsredaktør Jeppe Elkjær bør udmeldingerne ikke overraske.
“Så er vi her igen. Trump vil have Grønland. Det har han ikke glemt. Overhovedet,” siger han.
Han peger på, at ønsket om ejerskab over verdens største ø har ligget fast i flere år, selv om emnet indimellem har været mindre synligt i offentligheden.
Pres på Danmark
Det interessante spørgsmål er nu, hvordan Trump forestiller sig, at ambitionen skal føres ud i livet.
Tempoet og metoderne er fortsat uklare, og netop usikkerheden skaber uro i både København og Nuuk.
Samtidig bliver det afgørende at se, hvordan Danmark, Grønland og internationale partnere vælger at reagere på det fornyede pres fra Washington.
Jeppe Elkjær beskriver situationen som en alvorlig udfordring for alle involverede parter.
»Det føles som et uhyggeligt flashback. Vi står her igen. Under voldsomt pres fra én, vi troede var en nær allieret,« siger han.
Han understreger, at der ikke er tale om en ny konflikt, men om et velkendt ønske, der nu igen bliver presset frem på højeste politiske niveau.
For Danmark betyder det endnu en omgang diplomatisk balancegang, hvor hensynet til rigsfællesskabet og forholdet til USA skal vejes nøje.
Samtidig følger resten af verden med, mens Grønlands fremtid igen bliver et internationalt samtaleemne.
