Nyheder24.dk
Forside Politik Inger Støjberg vil indføre markant forbud: Må kun tale dansk

Inger Støjberg vil indføre markant forbud: Må kun tale dansk

Inger Støjberg vil indføre markant forbud: Må kun tale dansk
240613. Inger Støjberg, partiledare för Danmarksdemokraterne, talar på den danska politikfestivalen Folkemødet i Allinge på Bornholm 2024. Photo: News Øresund - Anna Palmehag ©News Øresund - Anna Palmehag (CC BY 3.0). Detta verk av News Øresund är licensierat under en Creative Commons Erkännande 3.0 Unported-licens (CC BY 3.0). Bilden får fritt publiceras under förutsättning att källa anges. .The picture can be used freely under the prerequisite that the source is given. News Øresund, Malmö, Sweden. News Øresund är en oberoende regional nyhetsbyrå som är en del av det oberoende dansk-svenska kunskapscentrat Øresundsinstituttet. www.oresundsinstituttet.org www.newsoresund.org

Inger Støjberg vil forbyde andre sprog

Hvilket sprog eleverne bruger mellem timerne, er normalt ikke noget, der udløser de helt store politiske slagsmål.

Men debatten om fællesskab, integration og negativ social kontrol på landets ungdomsuddannelser har nu sendt sproget helt ind i centrum.

Flere gymnasier i hovedstadsområdet har tidligere været under lup efter oplysninger om negativ social kontrol blandt elever.

Nu mener Danmarksdemokraterne, at der skal langt skrappere midler i brug.

Partiet vil gøre dansk til det eneste accepterede sprog i skoletiden.

Elever, der gentagne gange bryder reglen, skal i sidste ende kunne bortvises.

Det oplyser DR.

Støjberg vil have forbud

Forslaget kommer fra Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, og skal ifølge partiet være med til at bekæmpe social kontrol og såkaldt dominanskultur på ungdomsuddannelserne.

Reglen skal ikke kun ramme bestemte sprog, men gælde alle andre sprog end dansk, herunder engelsk.

“Jeg kan slet ikke se, hvorfor man skulle tale andet end dansk, når man går på en ungdomsuddannelse,” siger Inger Støjberg til P1 Morgen.

Hun erkender dog samtidig, at det særligt er brugen af arabisk, der ligger bag forslaget.

Støjberg mener, at stærke elevgrupper på visse gymnasier kan være med til at underlægge andre unge bestemte normer.

Et fælles dansk sprog skal ifølge hende være en del af løsningen.

Rektorer ser forskelligt på lovkrav

På Høje Taastrup Gymnasium findes der allerede regler om, at eleverne skal tale dansk.

Rektor Ida Diemar mener, at det fælles sprog styrker fællesskabet og forhindrer, at andre føler sig ekskluderet.

Hun understreger dog, at et brud på reglen ikke automatisk fører til bortvisning.

Først vil skolen tage en samtale med eleven, mens gentagne overtrædelser kan få hårdere konsekvenser.

På Frederiksberg Gymnasium er rektor Maja Bødtcher-Hansen også tilhænger af dansk som fælles sprog, men hun ønsker ikke et lovkrav.

Her er holdningen, at skolerne selv bør kunne fastsætte rammerne og reagere, hvis andre sprog bliver brugt på en måde, der skaber utryghed eller ekskluderer elever.

Forslaget er ét af i alt 15 initiativer, som Danmarksdemokraterne vil fremlægge.

Ads by MGDK