Nyheder24.dk
Forside Politik Lars Løkke smider bombe: Vil indstille forhandlinger, hvis nyt krav...

Lars Løkke smider bombe: Vil indstille forhandlinger, hvis nyt krav ikke efterleves

Lars Løkke Rasmussen
Alexandros Michailidis / Shutterstock

Lars Løkke Rasmussen har smidt lidt af en bombe i de igangværende regeringsforhandlinger.

Lige nu læser andre

Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen har med sit seneste krav lagt yderligere pres på nuværende statsminister Mette Frederiksen i de igangværende regeringsforhandlinger.

Han mener ganske enkelt, at processen bør ændres, hvis der fortsat skal være grundlag for at forhandle.

Ifølge Løkke bør Frederiksen, der fungerer som kongelig undersøger, sætte forhandlingerne på pause og i stedet invitere flere borgerlige partier med til drøftelserne. Konkret opfordrer han til, at Venstre og De Konservative inddrages i samtaler om den økonomiske politik.

“Vi vil sige til Mette Frederiksen i dag, når vi kommer til mødet, at nu må man tage den her åbning, som jeg aflæser det fra Venstres side alvorligt og indkalde Venstre og De Konservative til nogle møder, gerne sammen med os, for at diskutere økonomisk politik,” siger han.

Løkke varsler ifølge Berlingske i samme ombæring, at han ikke er villig til at fortsætte med at deltage i møder med Frederiksen efter dagens planlagte forhandlinger, hvis ikke hun går med til at ændre kurs og begynder at inddrage de blå partier.

Læs også

Løkke gør det også klart, at forhandlingerne hidtil primært har været ført med partier på den røde side af Folketinget. Ifølge ham har samtalerne især handlet om emner som drikkevand, dyreetik og griseproduktion.

For Moderaterne er fokus imidlertid et andet, da de først og fremmest ønsker, at der bliver lagt en økonomisk ramme, der bygger videre på den politik, som blev ført under den tidligere SVM-regering.

Han henviser derudover til en udmelding fra Venstres formand, Troels Lund Poulsen, som han opfatter som et signal om, at partiet potentielt kan være klar til at indgå i nye forhandlinger, såfremt de politiske rammer er de rette.

“Nu ligger der så en melding fra Venstres formand, som jeg vælger at læse som om Venstre i hvert fald potentielt, hvis ellers politikken er den rigtige, godt vil være med til at tage et ansvar,” udtaler han.

Løkke understreger dog, at hans udmelding ikke er koordineret med Venstres formand.

Læs også

Ads by MGDK