Nyheder24.dk
Forside Politik Messerschmidt stiller nyt krav: Kan sprænge blå blok

Messerschmidt stiller nyt krav: Kan sprænge blå blok

Morten Messerschmidt
News Oresund/Wikimedia Commona

Udmeldingen kan koste blå blok regeringsmagten

Stemningen omkring de nye regeringsforhandlinger blev hurtigt intens, da Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt satte en markant grænse allerede på første dag.

Beskeden var klar: Lars Løkke Rasmussen skal ikke tilbage som minister.

Mens Troels Lund Poulsen mandag tog hul på arbejdet som kongelig undersøger på Hotel Scandic i København, brugte DF-formanden ankomsten til at sende et direkte signal til resten af blå blok.

Morten Messerschmidt fastholdt nemlig, at Dansk Folkeparti ikke vil støtte en regering, hvor Moderaternes leder får en ministerpost.

Samtidig slog DF-formanden fast, at partiet er klar til at vælte en sådan regering, hvis det bliver nødvendigt. Det fortæller DR.

Sætter hårdt mod hårdt

Udmeldingen skabte hurtigt reaktioner blandt de øvrige blå partier.

Danmarksdemokraternes Inger Støjberg gjorde det klart, at alle partier bliver nødt til at bøje sig lidt, hvis drømmen om en blå statsminister skal blive til virkelighed.

Liberal Alliances Alex Vanopslagh gik endnu længere og kaldte Messerschmidts melding “uforståelig”.

Ifølge LA-lederen risikerer Dansk Folkeparti i sidste ende at bane vejen for endnu en regering med både Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen, hvis kravene bliver for hårde.

Forhandlingerne er kun lige begyndt

Trods presset nægtede Morten Messerschmidt dog at rykke sig.

På vej ind til mødet med Troels Lund Poulsen lød det fra DF-formanden:

“Jeg er faktisk en politiker, der efter et folketingsvalg gør det, jeg har lovet i et folketingsvalg.”

Troels Lund Poulsen fortsætter tirsdag sine møder med resten af Folketingets partier.

Ads by MGDK