Ny bombe i Minksagen: Regeringen blev advaret inden beslutning om aflivning

Politik
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Regeringen blev advaret, inden de traf fatal beslutning om at aflive samtlige mink i Danmark.

Lige nu læser andre også

På baggrund af en risikovurdering udarbejdet af Statens Serum Institut (SSI) besluttede regeringen den 3. november 2020 at aflive alle mink i Danmark.

Ordren blev dog først givet den 4. november af statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde.

"For det første er det nødvendigt at aflive alle mink i Danmark. Det gælder desværre også avlsdyrene," lød det fra Mette Frederiksen den skæbnesvangre dag.

Siden da er der flere gange blevet rettet kritik af regeringen. Blandt andet blev der blot to dage efter, den 6. november 2020, udleveret et notat til SSI af forskere fra Københavns Universitet, hvor de betvivlede, at SSI's data om cluster 5-varianten i sig selv udgjorde en alvorlig vaccinetrussel.

Og nu kan Berlingske også afsløre, at Thomas Senderovitz, der på daværende tidspunkt var direktør i Lægemiddelstyrelsen, forsøgte at advare både regeringen, men også Statens Serum Instituts direktør Kåre Mølbak forud for den fatale beslutning.

Han forsøgte nemlig at advare dem om, at mutationerne, der var fundet i danske mink, angiveligt ikke var så alvorlige, som de var blevet udlagt til. Men det havde ingen indflydelse, at han forsøgte at advare.

Berlingske har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Thomas Senderovitz, men han har ikke selv ønsket at uddybe sagen overfor avisen.

Derimod har de talt med Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i vacciner ved Københavns Universitet. Han fortæller, at han er af den overbevisning, at forløbet havde foregået helt anderledes, hvis man havde forhørt sig hos Lægemiddelstyrelsen og andre fagpersoner.

"Hvis Lægemiddelstyrelsen eller andre fagpersoner var blevet hørt, er jeg overbevist om, at forløbet havde været anderledes. På pressemødet fik man indtryk af, at vi stod med en atombombe, der var ved at detonere," lød det fra ham.

Anbefalet til dig