Regeringsforhandlingerne er begyndt forfra, efter Lars Løkke Rasmussen trak sin støtte til Mette Frederiksen som kongelig undersøger. Men hvad skal der egentlig til, før danskerne kan blive sendt til stemmeurnerne igen?
Der er fortsat ikke landet en ny regering på Christiansborg.
Efter flere ugers forhandlinger er processen nu begyndt forfra, efter Lars Løkke Rasmussen trak sin støtte til Mette Frederiksen som kongelig undersøger.
I stedet skal Venstres formand, Troels Lund Poulsen, nu forsøge at samle partierne om en løsning, mens møderne igen fortsætter bag de lukkede døre på Christiansborg.
Samtidig presser et spørgsmål sig mere og mere på, efterhånden som forhandlingerne trækker ud.
For hvad skal der egentlig til, før et regeringskaos ender med, at danskerne bliver sendt til stemmeurnerne igen?
Omvalg sker kun som sidste løsning
Vejen til et nyt valg er dog mere kompliceret, end den umiddelbart kan virke.
Grundloven giver statsministeren magten til at udskrive valg, og formelt er det derfor fortsat Mette Frederiksen, der sidder med den mulighed.
Situationen er dog usædvanlig, fordi hun lige nu kun fungerer som statsminister, mens forhandlingerne om en ny regering står på.
Politisk redaktør ved TV2, Ask Rostrup, forklarer, at et omvalg først vil komme på tale, hvis alle muligheder for at danne regering er undersøgt og uden resultat.
“Som jeg har forstået det på de skriftlærde, så vil det være okay for Mette Frederiksen at udskrive nyvalg, hvis alle – og der menes ALLE – muligheder for at danne regering har været afsøgt og testet. Og at der samtidig er noget, der minder om et politisk flertal for at udskrive nyvalg uden regeringsdannelse”, skriver Ask Rostrup i et svar til en læser på TV 2.
Han peger også på, at partierne formentlig vil strække sig langt for at finde en løsning, selv hvis den ender med at blive skrøbelig.
“Jeg tror, at samtlige involverede hovedaktører vil opfatte det som en demokratisk falliterklæring, hvis det kommer så vidt”, skriver Ask Rostrup.
Mulige regeringskonstellationer
DR har beskrevet flere regeringsmodeller, som fortsat er i spil efter sammenbruddet i Mette Frederiksens forhandlinger.
Et muligt scenarie er endnu en regering hen over midten med Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, denne gang udvidet med både Radikale Venstre og Konservative. Et andet er en borgerlig regering, hvor Troels Lund Poulsen kan ende som statsminister.
DR’s politiske analytiker Rikke Gjøl Mansø vurderer også, at en regering med Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre fortsat kan ende som den mest sandsynlige løsning.
Udfordringen er, at flere partier fortsat står langt fra hinanden. Både politisk og i forholdet til hinanden.
Lars Løkke Rasmussen sagde torsdag, at der var behov for “et sporskifte”, da han pegede på Troels Lund Poulsen som ny kongelig undersøger. Nu har Venstres formand fået 14 dage til at undersøge, om partierne kan finde fælles fodslag.
Først hvis alle realistiske forsøg bryder sammen, kan spørgsmålet om et nyt valg for alvor rykke tættere på.