Nyheder24.dk
Forside Politik SF-skandalen vokser: Nye oplysninger rammer Pia Olsen Dyhr

SF-skandalen vokser: Nye oplysninger rammer Pia Olsen Dyhr

Pia Olsen Dyhr
IMAGO / NurPhoto

Midt i krisen dukker nye oplysninger op om SF-rådgiver

Uroen i SF ser ikke ud til at forsvinde foreløbig.

Mens debatten om Thomas Nystrøms korte comeback som særlig rådgiver stadig raser, kommer der nu nye oplysninger frem om hans rolle i partiet. Det kunne TV 2 fortælle i går aftes.

Selv om Thomas Nystrøm forlod SF i 2020 efter anklager om krænkende adfærd, har forbindelsen til partiet aldrig været helt afbrudt.

SF’s landssekretær Jens Andersen bekræfter over for Politiken, at Nystrøm gennem de senere år har arbejdet for partiet som ekstern konsulent i forbindelse med forskellige kampagner, blandt andet ved kommunal- og regionsrådsvalget.

Oplysningen kommer kort efter, at Thomas Nystrøm igen har trukket sig fra en central rolle i SF.

Nye oplysninger overrasker i partiet

Ikke alle i partiet var klar over samarbejdet. August Gade, der er formand for SF på Frederiksberg, kalder oplysningerne for nye.

Samtidig fortsætter diskussionen om Pia Olsen Dyhrs håndtering af sagen.

Partiformanden har forklaret, at ønsket var at samle det stærkest mulige hold omkring SF, men beslutningen om at genansætte Nystrøm som særlig rådgiver udløste massiv kritik både internt og eksternt.

Efter få dage valgte Thomas Nystrøm selv at trække sig igen.

Kommentator ser fortsat stærk formand

Trods stormvejret vurderer Altingets politiske kommentator Erik Holstein, at Pia Olsen Dyhr fortsat står stærkt i partiet.

Ifølge ham er sagen en dårlig start på ministerposten, men kritikken kommer foreløbig ikke fra folketingsgruppen.

Den tidligere SF-formand Annette Vilhelmsen har dog også blandet sig i debatten. Efter Nystrøms afgang konstaterede hun:

“Det er et godt råd, som rådgiveren har givet sig selv.”

Ads by MGDK