Stram Kurs var ved valget i juni 2019 tæt på spærregrænsen og dermed reelt tæt på at kunne placere fire mand på Christiansborg. Igennem valgkampen fik Rasmus Paludans parti flere gange kritik for at have forbrudt sig mod regler om indsamling af vælgererklæringer og kort tid efter valgets afslutning blev der gennemført en regelændring, så partiet reelt kunne straffes, hvis det igen forbrød sig mod reglerne.
Rasmus Paludan selv er forholdsvis sikker på, at Stram Kurs vil få en karensperiode, så partiet ikke kan samle vælgererklæringer i tre år, hvilket vil betyde, at Stram Kurs ikke kan findes på stemmesedlen ved næste valg. Det betyder også, at de allerede indsamlede erklæringer bliver ugyldige og dermed besværliggøres Rasmus Paludans projekt.
Allerede nu er Rasmus Paludan klar med en alternativ plan, hvor det kan blive nødvendigt for den udskældte politiker at gå til valg med et nyt partinavn. Selv er Rasmus Paludan dog sikker på, at danskerne godt kan gennemskue, at det er Stram Kurs, der stiller op uanset hvilket navn, der kommer til at stå på stemmesedlen.
Ifølge partiet selv havde de indstillet cirka 40.000 vælgererklæringer, hvilket ville være nok til at stille op til valget.
Valgnævnet besluttede dog i december 2019 at de nye underskrifter skulle suspenderes samtidig med at Stram Kurs blev forbudt at samle nye ind. Ifølge Valgnævnet skyldtes det, at der kun var ca. 40.000 unikke erklæringer af de ca. 55.000 indsamlede. I flere tilfælde var den samme email-adresse indsamlet flere gange. I det værste tilfælde var den samme email-adresse registreret 56 gange.
Derfor antages det, at en meget stor andel af e-mailadresserne stammer fra Stram Kurs' første indsamling af vælgererklæringer, hvilket ikke er tilladt. Det er derfor Valgnævnets opfattelser, at der er begrundet mistanke for, at Stram Kurs har indsamlet vælgererklæringer i strid med gældende regler. dgave af partiet, der - for at omgå Valgnævnets suspension - eventuelt stiller op under et andet navn.