Danskere husker både pas og rejsedokumenter - men glemmer ofte dyr detalje

Rejser
Foto: Shutterstock
Hvis du skal afsted til sommer, bør du få tjekket op på det omgående.

Lige nu læser andre også

Sommeren banker på døren, og danskerne gør sig klar til at tage ud og rejse.

Mens pas, pung og rejsedokumenter huskes, glemmer mange at tjekke op på betingelserne på deres rejseforsikring inden afrejse. 

En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring viser, at 31 procent ikke læser betingelserne for deres rejseforsikring inden afrejse.

Det kan skabe problemer på rejsen, hvis man tror man er dækket, men det viser sig at forholde sig anderledes, forklarer Louise Hertzum Andersen. 

“Hvis uheldet er ude på rejsen, er det utrygt og frustrerende at opdage, at forsikringen ikke dækker det, man troede. Derfor er det altid vigtigt at læse betingelserne for ens rejseforsikring grundigt inden afrejse, så du ikke bliver ubehageligt overrasket på rejsen." 

Vær opmærksom på rejseforsikringer gennem kreditkort 

I undersøgelsen svarer 13 procent af danskerne desuden, at de har rejseforsikring gennem deres kreditkort fx MasterCard.

I disse tilfælde skal man være specielt opmærksom, især hvis man skal på en større eller længere rejse, pointerer Louise Hertzum Andersen. 

“En forsikring gennem et kreditkort dækker ofte kun rejser op til et bestemt antal dage, og på nogle kreditkort skal du have betalt rejsen med kortet for at aktivere forsikringsdækning," siger hun og fortsætter:

"Desuden kan forsikringen på nogle kort være mindre omfattende end en separat rejseforsikring ift. Fx dækning ved særlige aktiviteter. Hvis du skal på en større eller længere rejse er det derfor godt givet ud, at undersøge din forsikring grundigt inden afrejse.” 

Derudover kan regler og vilkår variere meget fra bank til bank, hvilket kan gøre det svært at gennemskue, hvad man egentlig er dækket for, forklarer Louise Hertzum Andersen. 

“Når man har rejseforsikringen gennem ens kreditkort, er det ikke banken selv, der skadebehandler, men derimod eksterne forsikringsselskaber, og det kan skabe ekstra kontaktled i tilfælde af en skade under rejsen. Tjek derfor op på betingelserne i din rejseforsikring og gør dig klart, hvem du skal kontakte, hvis uheldet er ude.”  

Anbefalet til dig