Nyheder24.dk
Forside Rejser Grækenland strammer reglerne for turister: Det kan du nu få...

Grækenland strammer reglerne for turister: Det kan du nu få en bøde for

Kreta Hellas, Grekenland, Greece, strand, beach, bade, bølger, waves, hav, sea, parasol
TUI

Særligt kvinder skal være opmærksomme

Sol, strand og historiske seværdigheder trækker hvert år tusindvis af danskere mod Grækenland.

For mange er det en fast sommerdestination, hvor afslapning og oplevelser går hånd i hånd.

Men bag de idylliske feriebilleder gemmer der sig også regler, som kan komme bag på selv erfarne rejsende.

Flere steder i landet er myndighederne begyndt at håndhæve regler langt strengere end tidligere.

Det gælder både ved populære seværdigheder og i trafikken, hvor turister i stigende grad bliver mødt med bøder, hvis de træder ved siden af.

Særlige krav ved seværdigheder

Ved nogle af de mest besøgte historiske steder er der indført klare begrænsninger.

Det gælder blandt andet ved Akropolis og Parthenon, hvor det er forbudt at bære høje hæle.

Årsagen er, at skoene kan beskadige det gamle marmor.

Turister, der ikke overholder reglerne, risikerer at blive afvist ved indgangen eller bedt om at tage skoene af. I visse tilfælde kan det også føre til bøder.

“Bøderne kan komme op på helt op til 900 euro,” oplyser det serbiske medie Blic.

Derudover er det forbudt at røre ved antikke genstande eller efterlade affald som tyggegummi i områderne omkring seværdighederne.

Skærpet kontrol i trafikken

Det er ikke kun ved kulturarven, at reglerne er blevet strammet. Også i trafikken er der fokus på turisternes adfærd.

Rygning i bilen kan udløse en høj bøde, hvis der er børn til stede.

Beløbet kan nå op på 1500 euro, og i nogle tilfælde risikerer føreren også at miste kørekortet midlertidigt.

Derudover slår myndighederne hårdt ned på spirituskørsel, manglende brug af sele og farlige overhalinger.

Samtidig er der skrappe regler for brug af e-cigaretter indendørs, hvor det flere steder er helt forbudt.

Feriegæster, der medbringer medicin, bør også være opmærksomme.

Visse typer medicin kræver dokumentation, da de ellers kan blive opfattet som ulovlige.

Ads by MGDK