Nyheder24.dk
Forside Rejser Mange danskere misforstår det blå sygesikringskort: Det dækker ikke alt

Mange danskere misforstår det blå sygesikringskort: Det dækker ikke alt

Mange danskere misforstår det blå sygesikringskort: Det dækker ikke alt
Privat

Mange danskere tror det dækker mere, end det gør

Sommerferien står for døren, og tusindvis af danskere pakker kufferterne med kurs mod Europas strande, storbyer og ferieresorts.

For de fleste bliver ferien præcis den pause fra hverdagen, de har set frem til.

Men sygdom eller uheld kan hurtigt vende planerne på hovedet.

Netop derfor har mange danskere det blå sygesikringskort med i tasken.

Problemet er bare, at mange tror, kortet dækker langt mere, end det faktisk gør.

Tusindvis får brug for hjælp

Nye tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed viser, at 3.931 danskere i 2025 søgte refusion for udgifter til lægehjælp i Europa.

Ser man på de seneste tre år, har mere end 12.000 danskere gjort brug af ordningen.

Det blå sygesikringskort giver adgang til behandling på samme vilkår som borgerne i det land, man besøger.

Hvis der er egenbetaling for lokale borgere, kan danske turister derfor også risikere at skulle betale en del af regningen selv.

Ifølge Gjensidige er der stadig stor usikkerhed om, hvad kortet egentlig dækker.

“Det blå sygesikringskort er en rigtig god sikkerhed at have med på rejsen, men mange tror også at det fungerer som en rejseforsikring. Det gør det ikke,” fortæller Lene Ovesen, direktør i Rejseskade hos Gjensidige, i en pressemeddelelse.

Forsikringsselskabet advarer om, at særligt behandling på privathospitaler og hjemtransport efter sygdom eller ulykker kan føre til store udgifter.

Stor misforståelse blandt danskerne

En ny undersøgelse fra YouGov viser, at hver femte dansker fejlagtigt tror, at det blå sygesikringskort dækker hjemtransport til Danmark ved sygdom eller tilskadekomst.

Samtidig tror mere end hver fjerde, at kortet giver samme dækning som den offentlige sygesikring i Danmark.

Ifølge Gjensidige kan den misforståelse skabe en falsk tryghed blandt rejsende.

“Misforstår man dækningen, kan det give en falsk tryghed og i sidste ende føre til store ekstraregninger, hvis man får brug for hjælp under ferien,” fortæller de.

Eksperterne anbefaler derfor, at rejsende ikke nøjes med det blå sygesikringskort, men også sikrer sig en rejseforsikring, inden sommerferien går i gang.

Det kan vise sig at være en billig investering, hvis uheldet pludselig rammer langt hjemmefra.

Ads by MGDK