Ved du det? Hvad tæller som væske i håndbagagen?

Af: Asger Risom

|

17/01/2025

Rejser
Shutterstock
Shutterstock
Få styr på reglerne før rejsen

Lige nu læser andre også

Julen og nytåret er veloverstået, og vinterferien er i horisonten.

Men hvordan er det nu lige med de der regler for håndbagage?

Grænsen for væske i håndbagagen skaber ofte forvirring blandt rejsende, men reglerne er faktisk klare.

Internationalt gælder den såkaldte 100 ml-regel i lufthavne, der følger TSA-standarder eller lignende.

Så hvad tæller egentlig som væske, og hvordan undgår du problemer i sikkerhedskontrollen?

De vigtigste regler for væsker

Du må gerne medbringe væsker, cremer, gels og aerosoler i håndbagagen, men kun i beholdere, der hver især maksimalt rummer 100 ml.

Det gælder også, selvom beholderen ikke er fuld.

Flasker, bøtter eller tuber skal desuden samles i en gennemsigtig, genlukkelig pose, der maksimalt må rumme én liter.

Hvad tæller som væske?

Mange produkter, der ikke umiddelbart føles som væske, falder stadig ind under reglen:

  • Shampoo og balsam

  • Tandpasta

  • Hårgel og voks

  • Parfume

  • Flydende makeup som foundation og lipgloss

  • Madvarer som yoghurt, honning og flydende chokolade

Selv små mængder af disse ting skal overholde 100 ml-reglen, så det kræver lidt planlægning for at undgå at efterlade noget i sikkerhedskontrollen.

Der er enkelte dog undtagelser, der kan være nyttige.

Medicin og babymad er nemlig undtagelser til reglen, da produkter, der er nødvendige under rejsen, må gerne overstige 100 ml.

Det kræver dog dokumentation som en recept eller det faktum, at du rejser med et spædbarn.

Tips til problemfri kontrol

Vil du undgå bøvl i lufthavnen? Prøv disse tips:

  • Køb rejsestørrelser af dine yndlingsprodukter.

  • Overfør væsker til mindre beholdere, der opfylder kravene.

  • Pak væskeposen øverst i håndbagagen, så du hurtigt kan tage den frem.

Er nye regler på vej?

Flere lufthavne tester avancerede scannere, der kan gøre væskereglerne overflødige.

Hvis teknologien bliver udbredt, kan grænsen på 100 ml snart være historie.

Indtil da er det vigtigt at være forberedt og følge de gældende regler for en gnidningsfri rejseoplevelse.

Anbefalet til dig