APRILSNAR

Undskyld, men vi kunne simpelthen ikke lade være.

Det er den 1. april i dag, og derfor måtte vi som resten af Danmark naturligvis lege med på den klassiske leg. 'Heldigvis' bliver der ikke hedebølge i påskeferien, selvom de fleste danskere godt kunne trænge til noget varme.

Herunder kan du dog se, hvordan det rigtige påskevejr kommer til at blive, og det er desværre ikke opløftende.

Sådan bliver påskevejret

I starten af påskeugen kan enkelte svage fronter dog nå Danmark fra vest, da højtrykket svækkes en smule. Senere på ugen kan fronter fra lavtrykkene øst for landet muligvis nå os fra østlige retninger. Påskevejret vil derfor byde på lidt sol, skyer og til tider lidt nedbør.

Højtrykkets placering vest og nord for Danmark betyder, at vi hovedsageligt vil ligge i en nordlig eller nordøstlig strømning. Da der stadig er ret koldt nord og nordøst for os, kan vi forvente en kølig uge. Den ventede nedbør kan falde som både regn, slud og sne.

Samlet set forventes dagtemperaturer at ligge noget under det normale for årstiden, med værdier mellem 5 og 12 grader