UEFA meddeler: Bandlyst fra EM 2024

Af: Liva H.

|

21/06/2024

Sporten
Genrefoto / foto: Pixabay
En særlig forseelse får store konsekvenser.

Lige nu læser andre også

Den 16 juni spillede det serbiske og engelske fodboldhold kamp mod hinanden som en del af EM slutrunden.

Dog skete der noget under kampen som fik UEFA til at komme med voldsom sanktion.

Det skriver Guardian

UEFA har valgt at udelukke en journalist fra Kosovo, Arlind Sadiku, fra resten af årets EM.

Beslutningen blev truffet, efter at journalisten under en direkte udsendelse af kampen mod England viste et albansk symbol over for de serbiske fans.

UEFA informerede Sadikus arbejdsgiver om, at hans presseakkreditering er blevet annulleret med øjeblikkelig virkning, hvilket formodentlig sker for at dæmpe den konflikt, der ofte blusser op mellem Serbien og Kosovo.

Et anspændt forhold

Forholdet mellem Serbien og Kosovo har været anspændt siden afslutningen på Kosovo-krigen i 1999, hvor Serbien ikke ønskede at anerkende Kosovos uafhængighed.

Kosovo har en befolkning, hvor etniske albanere udgør næsten 93%, og landet har dybe historiske og kulturelle bånd til Albanien. Dette kommer blandt andet til udtryk gennem brugen af "ørne"-symbolet, der repræsenterer den dobbelthovedede ørn på Albaniens flag og også er det officielle emblem for det albanske fodboldforbund til EM 2024. Dette symbol kan dog nemt opfattes som provokerende i lyset af den langvarige konflikt med Serbien.

Journalistens egen forklaring

Efter episoden med håndsymbolet har Sadiku modtaget dødstrusler på sociale medier. Han udtaler: "Folk forstår ikke, hvordan jeg havde det i det øjeblik, for jeg har traumer fra krigen," forklarede han. "Mit hus blev bombet midt om natten, da jeg var barn. Jeg sov og vågnede op til et rum fyldt med glas og blod på mit ansigt og min krop. Jeg ved, det var uprofessionelt fra et journalistisk synspunkt, men at se min familie i den situation var traumatisk for mig, og det er noget, jeg ikke kan glemme."

Anbefalet til dig