Mange seere, inklusive spillerne selv, sad med en lunken fornemmelse efter gårdagens EM-kamp mod englænderne.
Stillingen endte 1-1, og selvom det stadig er et point og Danmark endnu ikke har tabt nogen kampe, føler en spiller sig særligt skyldig i, at det ikke blev til en sejr.
Det skriver Se og Hør
Hvis man så med på skærmen eller var til stede på tribunerne, var det nemt at forudse udfaldet, da Kyle Walker spurtede efter Victor Kristiansen og pludselig tog bolden fra den danske spiller, hvilket i et samspil med Harry Kane resulterede i kampens første mål - 1-0 til England.
Tilbage stod en noget ærgerlig og også forvirret Victor, der hverken havde set eller forestillet sig, at den engelske forsvarsspiller havde sneget sig ind på ham.
"Jeg blev overrasket over, at Kyle Walker havde sneget sig op. Jeg skulle selvfølgelig have kigget mig over skulderen. Den tager jeg på min kappe. Det var ikke godt nok fra mig," udtaler Kristiansen.
Efterfølgende havde han følelsen af, at ansvaret lå hos ham, og at han kunne have forhindret målet. Episoden har derfor været svær at lægge bag sig, men det er han nødt til, for Danmark har stadig vigtige kampe at spille.
Det var vigtigt og betydningsfuldt for 'VK' at have nogle gode holdkammerater omkring sig, der hurtigt kunne bakke ham op.
"Man er blevet udstillet og ser utrolig dum ud, så det var sgu dejligt, at drengene gav et klap på skulderen, og så kunne jeg komme videre," fortæller Victor.
Heldigvis står denne episode ikke som det sidste i danskernes erindring, for Morten Hjulmands vanvittige mål udlignede nemlig stillingen til 1-1.