DBU i stort skridt mod ligestilling: Ny aftale på plads

Af: Liva H.

|

31/05/2024

Sporten
Redaktionel kreditering: Influential Photography / Shutterstock.com/ Shutterstock
Redaktionel kreditering: Influential Photography / Shutterstock.com/ Shutterstock
Ny aftale skal sikre ligestilling mellem kvinde- og herrelandsholdet

Lige nu læser andre også

EM står for døren, og Dansk Boldspil-Union (DBU) samt Spillerforeningen har netop indgået en ny aftale for herrelandsholdet.

Denne aftale indeholder blandt andet økonomiske betingelser, som potentielt kan medføre økonomiske indskrænkninger for fodboldherrerne.

Det skriver B.T

Denne udmelding blev offentliggjort af DBU i en pressemeddelelse.

Med den nye aftale sigter man mod at sikre mere lige vilkår mellow kvindelandsholdet og herrelandsholdet, og derfor har herrelandsholdet afvist en økonomisk forhøjelse i aftaleperioden ud over de fire årlige inflationstilpasninger.

DBU annoncerer desuden, at der vil blive indledt forhandlinger om en aftale for kvindernes fodboldhold efter sommerferien.

Denne aftale skal sikre, at både herre- og kvindelandsholdet modtager de samme beløb i startpenge.

"Vi arbejder konstant på at styrke de sportslige rammer for alle vores landshold," udtaler DBU's administrerende direktør Erik Brøgger Rasmussen i pressemeddelelsen og tilføjer, at man endnu ikke er i mål, men at de næste skridt vil være rettet mod ligestilling.

Målet nået

DBU og Spillerforeningen havde håbet på at indgå en aftale begge parter kunne enes om før sommerferien og EM's begyndelse – og det lykkedes.

Spillerforeningens direktør, Michael Sahl Hansen, udtaler, at forhandlingsprocessen har været positiv, og at de ser frem til at fortsætte det gode samarbejde, når aftalen for kvindelandsholdet skal på plads.

Pressemeddelelsen afslører yderligere, at både kvinde- og herrernes U21-landshold får bedre forsikringsdækninger, og at der er oprettet en udviklingspulje, der skal bruges til at gennemføre sportslige initiativer.

Anbefalet til dig