Gennem det seneste år er der kommet en række afsløringer frem om hestesporten, hvilket har vakt stor forargelse og vrede i omverdenen.
Videoer og beretninger belyser de forhold, som eksperter betegner som mishandling, under hvilke hestene lever, og hvordan rytterne udmærket er klar over, at disse forhold er forkerte og i strid med god dyrevelfærd.
Senest var den danske dressurrytter Carina Cassøe Krüth i søgelyset, da en fire år gammel video blev offentliggjort. I videoen ses Carina piske en hest voldsomt, hvilket tydeligt forårsager stor smerte for dyret, mens en mandlige stemme siger " Giv den en ordentlig en" Offentliggørelsen af denne video kunne umuligt gå ubemærket hen og førte til, at Carina modtog en bøde på 5000 kroner. Men nu ser det ud til, at sagen endnu ikke er afsluttet.
Som reaktion på videoen fra 2022 fik Carina en bøde på 5000 kroner af disciplinærudvalget i forbundet. Efter betænkningstid har videosekvensen nu fået yderligere konsekvenser for toprytteren. Onsdag valgte bestyrelsen nemlig at appellere den tidligere beslutning til appeludvalget og samtidig suspendere Carina fra landsholdet.
"Dansk Ride Forbunds ledelse har truffet en beslutning om at udelukke Carina Cassøe Krüth fra DRF’s bruttogruppe samt landshold i dressur. Udelukkelsen er midlertidig og gælder foreløbigt frem til appeludvalgets behandling af sagen, hvorefter længden af udelukkelsen revurderes i henhold til udvalgets afgørelse." skriver Rideforbundet på deres hjemmeside.
Dette undrer dog toprytteren, som udtaler, at hun nu vil "gå i dialog" med forbundet og absolut ikke kan se meningen med de konsekvenser - hvorfor videoen skal have indflydelse på hendes deltagelse på landsholdet, efter fire år.
Se videoen med Carina Cassøe Krüth og hesten, der er gået viralt og nu får konsekvenser for hendes plads på landsholdet.
Hvad mener du?