Få kender til historien: Sådan fik Team Visma øjnene op for Jonas Vingegaard

Af: Liva H.

|

30/08/2024

Sporten
Foto: Rui vale Sousa / Shutterstock.com
Foto: Rui vale Sousa / Shutterstock.com
Det lå aldrig helt i kortene, at Jonas Vingegaard skulle leve af at cykle.

Lige nu læser andre også

Den danske cykelrytter Jonas Vingegaard har taget hele verden med storm, da han i 2020 havde sin debut i Grand Tour, hvor han cyklede sig til en flot andenplads. Førstepladsen sikrede han sig i 2022, da han vandt Tour de France.

Med sin jordnære og beskedne fremtoning kan det undre mange, hvordan Team Jumbo-Visma fik fået øje på den unge rytter, og dét ligger der en særlig historie bag.

Jonas Vingegaard er vokset op i Hillerslev, og det lå ikke umiddelbart i kortene, at han skulle ende på nogle af de mest prestigefyldte podier, da han i sine yngre år var juniorrytter.

Da han boede i Hillerslev, levede han ikke som en typisk cykelrytter. I et interview med DR afslørede han nemlig, at han arbejdede på en fiskefabrik, hvor hans arbejdsdag begyndte klokken 6 om morgenen og sluttede klokken 12. Resten af dagen brugte han på at træne og cykle.

I 2021 fortalte hans tidligere sportsdirektør, Christian Moberg, at Jonas efter sin juniortid måtte kæmpe sig op fra C-klassen til A-klassen, hvilket var en særlig præstation. Mange af de største talenter gik nemlig direkte fra juniorrytter til A-klassen. Derfor har Jonas Vingegaards historie og læringskurve været ekstra stejl, og intet er kommet let til ham.

Jonas havde dog stor tro på sig selv, og i 2015, da han var blot 17 år gammel, blev han tilknyttet Odder Cykelklub, hvor han og Christian Moberg lærte hinanden at kende.

"Han har aldrig været en af dem, der vandt ti løb om året. Han har ikke fået noget foræret. Han har arbejdet sig hele vejen op," fortalte Moberg tidligere til TV 2 SPORT.

Samtidig bemærkede Christian, at efterhånden som løbene blev afholdt længere og længere sydpå, skete der noget positivt for Jonas Vingegaard, hvilket, hvad han kalder "de lettere ryttere, oftere oplevede".

I 2016 skiftede Jonas til det danske kontinentalhold Team coloQuick, hvor Christian Moberg også var i spidsen på det tidspunkt. Han var ikke i tvivl om, at Jonas Vingegaard var noget helt særligt.

Det var også på dette hold, at Jonas mødte sin kæreste, Trine Marie Hansen, som han i dag har ét barn med og venter endnu et barn med.

Cykel-app åbnede døren til Visma

Hvordan Team Visma fik øjnene op for Vingegaard er en helt anden historie.

Det var faktisk på en træningslejr i Spanien, at Jonas Vingegaard for alvor gjorde sig bemærket overfor det professionelle cykelhold Team Visma. Her slog han rytterrekorden på den velkendte spanske teststigning Coll de Rates. Det var en populær stigning for professionelle ryttere lige uden for Calpe i Spanien og det var lidt af en magtdemonstration at slå rekorden på den.

Den har haft mere end 273.233 forsøg af 40.542 forskellige personer, heriblandt størstedelen af verdens bedste professionelle og må siges ikke at være en nem KOM!

Men den 3. marts 2018 slog Jonas den bedste tid med en betydelig margin og tog føring og det kunne teamet se på trænings-appen STRAVA. Dette imponerede Team Visma, og der gik ikke længe før at de kontaktede ham.

Anbefalet til dig