Tilbage i april oplevede den danske cykelstjerne, Jonas Vingegaard, et alvorligt styrt, der resulterede i et brækket kraveben, flere brækkede ribben og en punkteret lunge.
Denne uheldige hændelse har af indlysende årsager forhindret Jonas i at træne op til Tour de France som i de tidligere år, og det har fået mange til at tvivle på om Jonas, dette år er godt nok forberedt til at kunne vinde touren.
Det er der delte meninger om.
Det skriver TV 2 Sport
Både cykelrytteren selv og Team Visma har efter styrtet været pressede og nødsaget til at tænke i helt andre baner. Det har blandt andet medført, at Jonas ikke har kunnet rekognoscere ruten for 7. etape, som ellers var en vigtig del af forberedelserne til Tour de France.
Alt handler om forberedelse
I sidste års Tour de France vandt Jonas Vingegaard med et forspring til Tadej Pogacar på 1 minut og 38 sekunder, der primært skyndte hans præstation på 16. etapes enkeltstart.
Senere fortalte Team Jumbo-Visma, at de for at kunne opnå det store forspring blandt andet havde udtænkt og vendt hver en detalje og forberedt hver enkeltstartspræstation. Det betød, at hverken cykelvalg til rekognoscering, testkørsel eller udstyr var overladt til tilfældighederne, men nøje udvalgt med henblik på at fremme præstationen og var planlagt og testet måneder før selve løbet.
Men det har som sagt ikke været muligt på grund af Jonas Vingegaards uheld.
Jonas Vingegaard fortæller dog, at deres sportsdirektør har været nede og se ruten og har filmet den. Det giver selvfølgelig et visuelt indblik i, hvad der venter, men det er altså ikke det samme som at opleve den i virkeligheden.
Mener ikke det har nogen betydning
Spørger man den den danske cykelrytter, Michael Mørkøv ser han ikke den manglende træning som et problem for Vingegaard, og glæder sig bare til at se ' hvad han så har i ærmet'.
"Jeg tror ikke, det har den store betydning, at Vingegaard ikke har prøvet ruten," siger Mørkøv. "I sidste ende handler det om, hvad du har i benene. Hans hold har filmet den, så han kan se den flere gange, og man kan også sidde og se på et kort, hvor svingene er."
Ifølge Mørkøv vil Vingegaard med stor sandsynlighed også køre en eller to gange på ruten om formiddagen for at se den, og dermed vil det ikke have den store indflydelse, om han tidligere har set den 25,3 kilometer lange rute og mærket de 300 højdemeter.