Riis er ikke enig med Vingegaard: "Jeg synes bare, han også skal tænke på..."

Af: Liva H.

|

14/08/2024

Sporten
Dennis Jacobsen / Shutterstock.com
Dennis Jacobsen / Shutterstock.com
Cykelekspert, Bjarne Riis kommer med opfordring til Jonas Vingegaard.

Lige nu læser andre også

På onsdag starter Danmarks største cykelløb, Postnord Danmark Rundt. Mange af de største danske cykelnavne vil deltage, men der er ét navn, der mangler, og som er blevet synonymt med dansk cykeltalent: Jonas Vingegaard.

Denne mangel ærgrer cykelekspert Bjarne Riis, som havde set frem til at se Vingegaard deltage i det prestigefyldte løb af én helt særligt årsag.

Bjarne Riis mener, at Jonas Vingegaard burde have prioriteret at deltage i Postnord Danmark Rundt og dermed givet sine danske fans mulighed for at se ham på hjemmebane. Mange trofaste fans har nemlig fulgt ham gennem Tour de France, og nogle har endda rejst langt for at få et glimt af deres cykelidol.

I stedet har Vingegaard valgt at køre Polen Rundt, blandt andet fordi han vandt sin første World Tour-sejr i landet.

"Jeg har undret mig over, at han skulle køre Polen Rundt, og jeg kan kun se to grunde til det. Den ene er, at han holder sig væk fra Danmark, fordi han ikke har lyst til at blive hyldet i Danmark - og nummer to er, at holdet synes, han skal samle nogle World Tour-point sammen," siger Bjarne Riis til B.T.

Selvom Riis til dels forstår beslutningen, mener han, at Vingegaard burde have tænkt på sine danske fans og givet dem denne oplevelse, som Riis selv værdsatte højt, da han kørte Danmark Rundt.

"Jeg synes bare, han også skal tænke på alle dem, der har rejst til Frankrig for at heppe på ham og hylde ham - de ville elske, at han kørte i Danmark," udtaler Bjarne Riis, der selv fik nogle enorme oplevelser, når han kørte cykelløb i Danmark i sin aktive karriere."

Riis opfordrer derfor Vingegaard til at overveje at køre Danmark Rundt mindst én gang i sin karriere for fansenes skyld.

Anbefalet til dig