Stor tiltro til EM-sejr til Danmark - men særligt et hold bekymrer

08/01/2020

Christian Granhøj Skouboe

Danske håndboldfans glæder sig til lørdag, hvor landsholdet skal i ilden for første gang ved årets EM. Foto: Shutterstock
I denne uge starter EM i herrehåndbold, og ifølge Danske Spil så er der stor tiltro til, at Danmark ender på toppen af podiet.

Mest læste i dag

Torsdag starter EM i håndbold for herrer, og inden turneringsstart er der blandt Danske Spils kunder rigtig stor tiltro til landstræner Nikolaj Jacobsens mandskab. Det fortæller Peter Emmike, oddsansvarlig i Danske Spil, i en pressemeddelelse:

"Der er store forventninger til Danmark blandt Oddset-spillerne. Hele 75 procent af vores kunders indskud på turneringsvinderen er sat på Danmark. Det er altså en meget signifikant del af indskuddene, og det fortæller os, at danskerne i den grad tror på dansk succes ved EM i håndbold," siger Peter Emmike.

Danmark stiller op som vindere af det seneste OL og VM, og ved det seneste EM fik holdet en fjerdeplads.

"Alene på den baggrund forstår vi godt, at folk forventer succes til Danmark. Det her hold er et af de absolut bedste landshold i nyere tid. Så enkelt kan det siges. Resultaterne taler for sig selv, og spillermaterialet på det her hold er i verdensklasse. Mikkel Hansen, Niklas Landin og Rasmus Lauge endte i top tre i en afstemning om at blive verdens bedste håndboldspiller i 2019, og det viser meget tydeligt, at det er et stærkt hold."

Særligt et hold truer Danmarks drenge

Danmark er favorit til at vinde turneringen til odds 3,00. Herefter vurderer Danske Spil, at Frankrig er holdet med den næststørst chance for at vinde. Man får odds 4,50 på fransk EM-guld. Sverige, Tyskland, Spanien og Norge er outsidere til finalepladsen.

"Frankrig er et godt hold, og de har i et stykke tid været i gang med et generationsskifte. Men vi er kommet til et punkt nu, hvor mange af deres unge spillere er blevet integreret fuldt på holdet, og de skal uden tvivl regnes som det hold, der på papiret er tættest på Danmark kvalitetsmæssigt," siger Peter Emmike.

Danmarks første kamp spilles på lørdag, hvor holdet møder Island. 

Foruden Island er de øvrige hold i Danmarks indledende gruppe Ungarn og Rusland. Gruppevinderen og nummer to går videre til mellemrunden.

Anbefalet til dig