Når man skal spille som Viktor Axelsen kræver det mere end blot talent og lyst til at spille. Det kræver også den rigtige støtte og forståelse for hvad karrieren betyder og hvad man somme tider må ofre for den.
Det ved Viktor Axelsen, og det gør også at han er ekstra taknemmelig for hvor han er i dag.
Det skriver The Straitstimes
Sport er fælles for hele familien
Badminton er mere end bare en sport for Viktor Axelsen – det er et familie-anliggende.
Hans kone, Natalia Rohde, er tidligere dansk landsholdsspiller, og han bliver trænet af sin far, mens hans svigerfar, der tilfældigvis også hedder Henrik, er hans personlige træner. På trods af at have et stærkt familiehold bag sig, indrømmer Viktor, at han tidligere "ikke rigtig var en holdspiller". Viktor, der nu er 30 år, har altid vidst at han godt kunne lide sport men at han gerne ville stå alene på banen.
Men livet har ændret sig for den forsvarende olympiske mester i herresingle. I oktober 2020 blev Viktor og Natalia forældre til deres første barn, Vega, og fem måneder senere blev de gift. Efter Viktor vandt OL-guld i 2021, flyttede familien fra København til Dubai, hvor han har sin base. I august 2022 vandt han endnu et verdensmesterskab, og to måneder senere kom deres anden datter, Aya, til verden.
Gør det for familien
Viktor, der nu er verdensranglistens nummer to, reflekterer over sin rejse: "Tidligere var badminton mit et og alt. Hvis jeg ikke præsterede godt, påvirkede det hele mit liv. Men nu spiller jeg for min familie, og det giver mig en kæmpe motivation både i træning og på banen, " Fortæller han.
En vigtig grund til, at Viktor kan fokusere fuldt ud på sin karriere, er Natalias uselviskhed og villighed til at ofre. Hun var engang nummer 35 i damesingle, men trak sig tilbage på grund af skader og studier. Natalia skiftede fra lægestudiet til at blive jordemoder, men valgte at fokusere på familien, da hun blev gravid med Vega. Natalia, der fyldte 29 år den 1. august, fortæller selv:
"Jeg ved, hvordan det er at være badmintonspiller på turné. Min rolle nu er at sørge for, at børnene er glade, og at alt er godt derhjemme, især når Viktor er ude at rejse."
Selvom deres livsstil kan være "overvældende", finder Natalia tid til at slappe af ved at spille padel. Hun driller Viktor med, at han er "langt bagud" med bleskift, men tilføjer, at Viktor elsker at være far, og selvom han ikke altid kan være til stede, er han fantastisk til at være sammen med døtrene, når han er hjemme.
Far var en god lærermester
Viktors egen barndom har også haft stor betydning for hans succes. Hans far, Henrik, sørgede for, at Viktor blev eksponeret for forskellige sportsgrene, men pressede ham aldrig til at blive en mester. Henrik husker, hvordan Viktor som otteårig valgte badminton som sin eneste sport, fordi han ville stå alene på banen og kæmpe for sejren.
Dét betyder meget for Viktor
Viktor er godt klar over at hans karriere påvirker alle og værdsætter sin families indsats. Han fortæller, at hans yndlingstidspunkt på dagen er at spise morgenmad med Natalia og sine to piger:
"De første par timer af dagen er virkelig værdifulde for mig. De holder mig på jorden, giver mig en masse motivation og får mig til at tænke på noget andet end badminton."
Det stærke samarbejde, som familien har, har givet Viktor ekstra styrke på banen, især fordi han ved, at han har et solidt støttesystem, uanset hvor i verden han befinder sig og hvilket resultat han spiller sig til.