10 træningsmyter der vil ændre dit syn på sundhed og træning

Der er bliver sagt og skrevet mange ting om sundhed, træning, vitaminer og proteiner, så det kan være noget af en jungle at navigere i. Men frygt ej! Her kommer svarenen på nogle af de største træningsmyter.

MYTE #1: DU SKAL DRIKKE 3 LITER VAND OM DAGEN 

Vi ved alle, at det at drikke vand er afgørende for optimal sundhed... men hvor meget skal vi egentlig drikke? Du har måske hørt, at 3 liter er det, du skal sigte efter, men sandheden er, at du måske ikke rigtig har brug for så meget.

Mængden du skal drikke afhænger af din kropsstørrelse, køn og aktivitetsniveau. For de fleste er det lige nok at drikke 2,2 liter om dagen. Men hvis du bemærker tegn på dehydrering såsom træthed, svimmelhed og tør mund, bør du helt sikkert øge dit indtag.

Motion øger også dit behov for vand, da du mister hydreringen gennem sved. Så i virkeligheden er der ikke noget magisk tal.

MYTE #2: DU TAGER PÅ I VÆGT EFTER EN DAG MED OVERSPISNING 

Hvor mange gange har du kastet håndklædet i ringen under en diæt, fordi du spiste over dit anbefalede kalorieindtag og troede, det var bedre at "starte frisk" i næste uge?

Den gode nyhed er, at det faktisk ikke er så nemt at tage på fra en dag eller et måltid over dit anbefalede kalorieindtag. For at sætte dette i perspektiv: for at tage 1 kg på, skal du spise 7.700 kalorier i forhold til dit samlede daglige energiforbrug (TDEE) for ugen.

Så lad os sige, at du har et dagligt kalorieunderskud ved at spise 400 kalorier mindre end din TDEE. Selvom du spiste et stort Big Mac-måltid (omtrent 1300 cal) den dag, har du overskredet din TDEE med 900 kalorier på den pågældende dag.

Nu skal du dividere det med 7 (dage i en uge) og trække dit resultat fra 400 (dit daglige kalorieunderskud) = du er stadig i et kalorieunderskud på 272 hver dag resten af ​​ugen.

At opfylde dine kaloriebehov er vigtigt, men hvad der er vigtigere er at se på at nå dine kaloriemål fra et ugentligt og månedligt perspektiv.

MYTE #3: DU FÅR BEDRE RESULTATER, HVIS DU LAVER CARDIO PÅ TOM MAVE 

Når det kommer til træning, har de fleste indtryk af, at fastende cardio er overlegent. Men hvad hvis du foretrækker at spise før en træning? Intet problem!

Det, der betyder mest i forhold til at opnå resultater, er kvaliteten af ​​din træning. Har du trænet efter bedste evne? Anvender du progressiv overbelastning for at blive stærkere? Det er de typer faktorer, der påvirker dine fremskridt mest.

Hvis du foretrækker at spise før en træning, så gå efter det! Faktisk kan et måltid eller en snack før træning faktisk booste din træningspræstation ved at give dine muskler mere energi.

MYTE #4: DU KAN FORBRÆNDE ET ‘SNYDEMÅLTID’ 

Har du nogensinde følt, at du burde træne bare for at kompensere for et bestemt måltid? Sådan fungerer kroppen simpelthen ikke.

Metabolisme og energiforbrug er en meget kompleks proces - det er ikke så ligetil som 'kalorier ind, kalorier ud'. Blot at lave en ekstra træning vil ikke forbrænde kalorierne fra et bestemt snydemåltid.

Det er det samlede kalorieindtag i en længere periode, der bidrager mest til fedttab eller -øgning. Så hvad skal du gøre, hvis du har et snydemåltid? Bare fortsæt med dit almindelige træningsprogram og din kost. Alt jævner sig i sidste ende. 

MYTE #5: DU SKAL SKÆRE NED PÅ KULHYDRATER FOR AT TABE DIG 

Tror du, at du skal skære ned på vores kulhydrater for at tabe dig? Falsk! Det skriver Ehplabs.

Kulhydrater er et makronæringsstof, hvilket betyder et næringsstof, der er nødvendigt i moderat store mængder på daglig basis. Kulhydrater forsyner hjernen, musklerne og organerne med energi, som nemt kan udnyttes. Plus, kulhydrater er en utrolig kilde til fibre og mikronæringsstoffer som magnesium og B-vitaminer, som faktisk kan hjælpe med fedttab!

Nøglen er hovedsageligt at indtage komplekse kulhydrater. Dette skyldes, at komplekse kulhydrater tager længere tid at fordøje, hvilket stabiliserer appetitten og holder blodsukkerniveauet stabilt. Eksempler på komplekse kulhydrater omfatter fuldkornsbrød, fuldkornspasta, brune ris, quinoa, bælgfrugter, frugt og grøntsager.

MYTE NR. 6: DU BØR IKKE DYRKE CARDIO, HVIS DIT MÅL ER AT BYGGE MUSKLER 

Hvis du forsøger at opbygge muskler, er du måske blevet rådet til at undgå cardio.

Sandheden er, at du ikke bør undgå cardio helt, selvom dit mål er muskelopbygning. Mens en masse cardio kan hæmme din muskelopbygningsproces ved at placere dig i et yderligere kalorieunderskud, er en lille - moderat mængde cardio stadig en fordel for dit helbred.

Bare fordi du fokuserer på muskelstyrke, betyder det ikke, at du skal forsømme kardiovaskulær kondition. At inkorporere noget cardio såsom gåture, let jogging, cykling eller endda lejlighedsvis HIIT-timer, er vigtigt for at holde dit hjerte i topform.

MYTE #7: HVIS DU SPISER SENT OM NATTEN TAGER DU PÅ I VÆGT 

Har du nogensinde fået besked på at undgå at spise sent om aftenen for at undgå vægtøgning?

Denne idé kommer fra hypotesen om, at spisning forstyrrer din døgnrytme, som er den 24-timers cyklus, der fortæller din krop, hvornår den skal sove, spise og vågne. Der findes dog ingen beviser der støtter denne påstand, så hvis du spiser efter kl. 20.00, så bare rolig - du vil ikke tage på i vægt på grund af det. Sandheden er, at tidspunktet for måltider ikke rigtig betyder noget, så længe du ikke overskrider dit samlede kalorieindtag.

At spise for sent om natten kan dog påvirke din søvn, og derfor er det vigtigt at sigte efter at få dit sidste måltid 2-3 timer før du skal sove. Dette skyldes, at det at spise for tæt på sengetid ikke giver din krop tid til at fordøje den mad, du har spist ordentligt, hvilket påvirker kvaliteten af ​​din søvn.

Som konklusion, når det kommer til at tage på, er det, du spiser, meget vigtigere, end når du spiser!

MYTE #8: AT DRIKKE CITRONVAND DETOXER DIN KROP 

Selvom det er super forfriskende at drikke citronvand, hjælper det dig bestemt ikke med detox. Citroner har ingen mirakelegenskaber til at stimulere afgiftningsprocesser. Citroner indeholder C-vitamin (som er en fantastisk antioxidant), men på ingen måde påvirker citroner direkte leverfunktionen.

MYTE #9: MIKRONÆRINGSSTOFFER BETYDER IKKE MEGET 

Du vil blive overrasket over, hvor meget mikronæringsstoffer (vitaminer og mineraler) gør en forskel. Faktisk er vitamin- og mineralmangler ansvarlige for en lang række sundhedssymptomer som træthed, lavt immunforsvar, dårlig tarmsundhed og meget mere.

Mens makronæringsstoffer (kulhydrater, proteiner, fedtstoffer) er super vigtige for at opnå de fysiske mål, er mikronæringsstoffer afgørende for den generelle sundhed og vitalitet.

Frugt og grøntsager er en vigtig kilde til vigtige mikronæringsstoffer som magnesium, B-vitaminer, C-vitamin, A-vitamin og meget mere.

MYTE #10: KOKOSOLIE ER EN SUPERFOOD 

Populariteten af ​​kokosolie er steget kraftigt på grund af dens proklamerede sundhedsmæssige fordele. Men baseret på nuværende beviser, er kokosolie ikke en superfood, og det er heller ikke dårligt for dig, hvis du spiser det i moderate mængder.

Kokosolie består hovedsageligt af mættet fedt. Fedtsyrer er det, der udgør fedt, og der er flere typer mættede fedtsyrer i kokosolie. Den fremherskende type er laurinsyre, med myristinsyre og palmitinsyre til stede i mindre mængder, som har vist sig at øge skadelige LDL-niveauer.

Kokosolie indeholder også enkeltumættede og flerumættede fedtstoffer samt spor af vitaminer, mineraler og plantesteroler, kendt for deres sundhedsmæssige fordele. Mængden fundet i en spiseskefuld kokosolie er dog for lille til at give en gavnlig effekt.

En gennemgang af syv kontrollerede forsøg viste, at kokosolie hævede skadelige LDL-kolesterolniveauer. Derfor kan det konkluderes, at olier indeholdende enkeltumættede og flerumættede fedtstoffer (såsom oliven- og avocadoolie) er de sundere fedtalternativer.