34-årig overlevede kræft: Så fik han coronavirus

20/03/2020

Rikki Tholstrup Jørgensen

En 34-årig mand er død til coronavirus. Han er et af de yngste ofre for virussen. Foto: Shutterstock
En 34-årig mand fra Californien er død kun få dage efter at være blevet testet positivt for Covid-19. Han er en af de yngste personer, der er bukket under for sygdommen.

Mest læste i dag

Jeffrey Ghazarian fra Glendora døde torsdag formiddag på et hospital i Pasadena. Har var han tilsluttet en respirator og kæmpede for sit liv de sidste fem dage. 

Dødeligheden for coronavirus er heldigvis relativt lav blandt de fleste i samme alder. Jeffrey var dog i en højere risikogruppe på grund af hans sygdomshistorie. Som barn havde han astma og bronkitis, og i 2016 havde han netop kæmpet sig tilbage efter at være blevet diagnostificeret med testikelkræft.

Den afdøde mand havde for nyligt taget en tur til Orlando på konference. Herefter tog han et par ekstra dage fri for at besøge Disney World den 2. marts og Universal Studios sammen med sine venner. 

Svær lungebetændelse og høj feber

Den 7. marts begyndte Jeffrey at hoste. Det udviklede sig til, at han et par timer senere begyndte at hose blod op. Den 9. marts fløj han tilbage til Los Angeles og gik direkte på skadestuen. Her blev han testet for Covid-19. Røntgenbilleder viste en svær lungetændelse, ligesom feberen rasede i hans krop.

Der blev straks ordineret antibiotika og herefter blev han sendt i hjemmekarantæne. Den 13. marts fik han en positiv Covid-19-test.

Et par timer efter at have fået testen faldt hans iltniveauer til et niveau, hvor han blev hentet af en ambulance. Her kunne de se, at hans lunger var 60-70 procent blokeret af lungebetændelsen.

Ghazarian blev lagt i medicinsk induceret koma og lagt i respirator. 

Jeffrey blev også godkendt til anti-viral medicin, men han nåede aldrig at få det, da han gik bort inden behandlingen.

 

 

 

Anbefalet til dig