Kræft i bugspytkirtlen er en af de mest udfordrende kræfttyper at diagnosticere og behandle. Den rammer næsten 1000 danskere om året og det anslås, at får diagnosens stillet så sent, at de ikke når at få behandling. Dens snigende natur gør tidlig opdagelse afgørende for en succesfuld behandling, men symptomerne kan ofte være vage og nemme at overse.
Med fremskridt inden for medicinsk forskning vokser håbet om nye behandlingsmetoder, der kan forbedre prognosen for de ramte.
Symptomerne på kræft i bugspytkirtlen kan være diffuse og overlapper ofte med symptomer på mindre alvorlige tilstande. En undersøgelse viser, at 75% af patienter med bugspytkirtelkræft oplever symptomerne.
Tidlige advarselssignaler omfatter:
Kronisk træthed og dårligt humør, som ikke synes at have nogen klar årsag.
Vedvarende kløe i huden uden synlig udslæt.
Matte smerter i den øvre del af maven og/eller ryggen, som kan være periodiske.
Ændringer i afføringens udseende, herunder "bleg" og løs afføring.
Yderligere symptomer, der kan opstå ved mere fremskreden sygdom, omfatter gulfarvning af hud og øjne, øget tørst, mørkegul urin, vægttab uden årsag, feber og abdominal hævelse. Disse tegn bør motivere til en lægekonsultation.
Risikofaktorer for udviklingen af kræft i bugspytkirtlen inkluderer alder over 75 år, rygning
Risikoen for at udvikle kræft i bugspytkirtlen stiger med alderen, især for personer over 75 år, mens det er sjældent for personer under 40. Rygning, fedme, diabetes og en kost rig på mættet fedt, samt familiehistorik med sygdommen, øger risikoen for sygdommen.
Der er dog grund til forsigtig optimisme på behandlingsfronten. Et banebrydende studie fra Hong Kong Baptist University har afsløret potentialet i isoliquiritigenin, et flavonoid (en gruppe kemiske stoffer, som findes naturligt i frugter, grøntsager mm.) udvundet fra lakrids, som besidder egenskaber der kan hæmme udviklingen af bugspytkirtelkræft.
Det skriver portal.abczdrowie
Forskningsresultater indikerer, at dette stof kan reducere tumorstørrelse mere effektivt end traditionel kemoterapi, med færre bivirkninger. Forskerteamet forbereder sig nu på at udvide deres undersøgelser til at omfatte menneskelige forsøg, hvilket kan åbne op for nye veje i kampen mod bugspytkirtelkræft.
Med denne forskning lysner fremtiden en smule for dem, der står over for denne forfærdelige sygdom.