Alberte Clausen
Mange opdager ikke sygdommen
Flere danskere kan i fremtiden blive ramt af en alvorlig hjertesygdom, som mange ikke opdager i tide.
En ny undersøgelse peger på en markant stigning i antallet af patienter, og det kan få store konsekvenser for både den enkelte og sundhedsvæsenet.
Atrieflimren, også kendt som hjerteflimmer, er allerede i dag en af de mest udbredte hjerterytmeforstyrrelser.
Men ifølge forskere fra Aalborg Universitet vil sygdommen vokse markant i de kommende år.
Markant stigning på vej
I 2022 levede over 175.000 danskere med atrieflimren. Frem mod 2040 forventes tallet at stige til mere end 274.000.
Det svarer til en stigning på over 50 procent. Samtidig vil antallet af nye tilfælde hvert år vokse betydeligt.
“Mange oplever få eller ingen symptomer, og sygdommen kan derfor gå ubemærket hen. Men atrieflimren er alvorligt. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på signaler som hjertebanken, svimmelhed eller uforklarlig træthed,” siger Nicklas Vinter i en pressemeddelelse.
Han er postdoc ved Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning på Aalborg Universitet og førsteforfatter på studiet.
Sygdommen øger risikoen for både hjertesvigt og blodprop i hjernen, og netop derfor vækker udviklingen bekymring blandt forskerne.
Flere lever med slidte hjerter
Forklaringen skal blandt andet findes i en aldrende befolkning og bedre behandling af andre hjertesygdomme.
Flere overlever i dag sygdomme, som tidligere var livstruende, men det betyder også, at flere senere udvikler atrieflimren.
“Vi er blevet bedre til at behandle mange af de hjertesygdomme, som tidligere var livstruende. Som konsekvens lever en aldrende befolkning med mere eller mindre slidte hjerter,” forklarer Nicklas Vinter.
Samtidig spiller livsstil en rolle.
Flere danskere lever med risikofaktorer som forhøjet blodtryk, overvægt og diabetes, hvilket øger risikoen for sygdommen.
Udviklingen kan lægge et betydeligt pres på sundhedsvæsenet.
Flere patienter vil få behov for løbende kontrol, medicin og behandling, og mange vil have flere sygdomme på samme tid, hvilket gør behandlingen mere kompleks.
Forskerne peger derfor på, at der er behov for en bredere indsats, hvis udviklingen skal bremses.
