Bekymrende stigning: Nu lyder en opfordring til disse danskere

03/12/2021

Sarah Steenfeldt

Foto: Nyheder24.dk
Nu lyder der en opfordring fra Sundhedsstyrelsen.

Mest læste i dag

Gravide har en højere risiko for at få et alvorligt forløb med COVID-19, og sygdom under graviditeten kan desuden øge risikoen for det ufødte barn og for at føde for tidligt. 57% af de gravide er allerede blevet vaccineret, men vaccinationstilslutningen er alligevel lavere end i den øvrige befolkning, og derfor opfordrer Sundhedsstyrelsen igen alle gravide til at tage imod tilbuddet om vaccination mod COVID-19. 

”Under de første bølger af COVID-19 var der kun få gravide, der blev så syge med coronavirus, at de blev indlagt. Under den nuværende tredje bølge hører vi desværre fra landets fødeafdelinger, at de ser et stigende antal af alvorlige forløb hos gravide, der ikke er vaccinerede,” fortæller Bolette Søborg Enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse. 

Sundhedsstyrelsen er i løbende dialog med fødselslæger og jordemødre, som har informeret styrelsen om, at der nu er flere indlagte gravide med covid-19 med alvorlige forløb, end der tidligere har været under pandemien. Der er flere tilfælde af gravide, som er blevet så syge af COVID-19, at de er blevet indlagt på en intensivafdeling. Af de gravide, der har opgivet vaccinationsstatus, har alle været uvaccinerede.

Foto: Shutterstock.com

”Vi vurderer, at ændringen i antallet af alvorlige forløb hos gravide med COVID-19 kan være en kombination af den mere smitsomme deltavariant, af mere udbredt smitte på grund af de sidste måneders åbne samfund, og af en lav vaccinationstilslutning blandt de gravide. Det er også derfor, vi opfordrer alle gravide til at blive vaccineret tidligt i 2. trimester eller hurtigst muligt herefter,” siger Bolette Søborg Enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Resultaterne fra de mere end 27.000 danske kvinder, som er blevet vaccineret imod COVID-19 i løbet af deres graviditet, viser, at det er sikkert for gravide at blive vaccineret. Desuden viser data fra vaccination af flere hundrede tusinder kvinder i Europa og resten af verden samstemmende, at vaccinerne er effektive og sikre også for det ufødte barn.

Sundhedsstyrelsen anbefaler COVID-19 vaccination til gravide og ammende

Er du gravid, anbefaler Sundhedsstyrelsen at du bliver vaccineret i 2. eller 3. trimester. Du kan desuden blive vaccineret i 1. trimester efter aftale med din læge.

Har du planer om at blive gravid, eller går du i fertilitetsbehandling, anbefaler vi også, at du tager imod tilbuddet om vaccination.

Gravide kvinder, som har modtaget de første to vacciner for mere end 6 måneder siden, anbefales revaccination.

Sundhedsstyren har siden 21. juli 2021 anbefalet, at gravide og ammende bliver vaccineret mod COVID-19. 

Læs grundlaget for beslutningen om at anbefale vaccination af gravide og ammende i Sundhedsstyrelsens notat: Vedr. vaccination af gravide og ammende

Anbefalet til dig