Dagens smittetal slår vild rekord

Sundhed
Foto: Shutterstock
Igen i dag slår smittetallene rekord - og denne gang med et meget højt antal smittede.

Lige nu læser andre også

Det seneste døgn er 51.033 nye personer smittede med coronavirus, det oplyser Statens Serum Institut.

De smittede er fundet i 233.419 PCR-tests og der er i 17 nye indlagte med coronavirus. Samtidig er antallet af indlagte på intensiv faldet med 3 personer.

Positivprocenten er i dag på 21,86 procent.

Tilbage til normalt Danmark

På trods af de fortsat høje smittetal, så kom Mette Frederiksen i går med en melding, som mange danskere sikkert har ventet på.

"I aften og i dag er en milepæl. Vi står med en utroligt god nyhed, vi kan fjerne de sidste coronarestriktioner," lød det fra Mette Frederiksen på et pressemøde onsdag aften, hvor statsministeren også tilføjede:

"Vi kan nu fjerne de sidste coronarestriktioner i Danmark. Fra 1. februar vil Danmark være helt åbent."

På pressemødet blev det også slået fast af Mette Frederiksen, at regeringen ikke længere vil kategorisere coronavirus som en 'samfundskritisk sygdom'. Derimod vil den nu blive kategoriseret som en 'almen farlig' sygdom

Der vil fortsat være ganske få restriktioner, der får lov til at overleve. Langt de fleste restriktioner kan danskerne dog vinke farvel til fra tirsdag den 1. februar.

Fra denne dato vil der dog stadig være krav om test og isolation ved indrejse. Det har Epidemikommissionen nemlig ønsket, at der fortsat er et krav om i fire uger. Det samme ønsker har regeringen med Mette Frederiksen i spidsen.
 

Anbefalet til dig