Disse fødevare slår mange tusind ihjel hvert år: Alligevel spiser vi det i ét væk

Af: Mie M.B

|

30/04/2025

Sundhed
Shutterstock.com
Shutterstock.com
Nu råbes der op om politisk indblanding

Lige nu læser andre også

Fastfood, færdigretter og snacks fylder stadig mere på tallerkenen – og nu lyder der igen alvorlige advarsler fra forskere. En ny international undersøgelse, offentliggjort i American Journal of Preventive Medicine, viser, at ultraforarbejdede fødevarer kan være langt farligere for folkesundheden, end mange hidtil har troet. Det skriver B.T.

Ifølge data fra blandt andet Storbritannien og USA estimerer forskningsleder Eduardo Nilson, at op mod 14 procent af alle for tidlige dødsfald i de to lande kan relateres til et højt forbrug af disse produkter. Det svarer til tusindvis af liv årligt.

Ultraforarbejdede fødevarer er kendetegnet ved at være fabriksproducerede og indeholde ingredienser, der ikke normalt findes i et almindeligt køkken – såsom emulgatorer, kunstige sødestoffer og farvestoffer.

Produkterne er typisk klar til at spise med det samme og kræver minimal tilberedning. Det gælder for eksempel chips, sodavand, morgenmadsprodukter, og meget fastfood.

Nilson understreger, at det ikke kun er indholdet af sukker, salt og fedt, der er problematisk. Selve den industrielle forarbejdning og brugen af tilsætningsstoffer har i sig selv en negativ sundhedseffekt.

I USA og Storbritannien kommer over halvdelen af det daglige energiindtag fra ultraforarbejdet mad – henholdsvis 55 og 53 procent. Danmark indgår ikke i den aktuelle undersøgelse, men tidligere forskning har vist, at danskerne også har et højt forbrug, især blandt unge og travle familier.

Undersøgelsen føjer sig til en voksende bekymring blandt eksperter, der opfordrer til politiske tiltag og mere oplysning om konsekvenserne ved at basere sin kost på fødevarer, der i høj grad er præget af fabrik og ikke af køkkenbord.

Anbefalet til dig