Dødelig virus opdaget her for første gang - forskere slår alarm

Af: Alberte B. C.

|

05/02/2025

Sundhed
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den dødelige virus har en dødsrate på op til 75%

Lige nu læser andre også

En virus med en ekstremt høj dødelighed er nu for første gang registreret i Nordamerika.

Fundet har vakt bekymring blandt forskere, da sygdommen tidligere har kostet mange mennesker livet i andre dele af verden.

Den frygtede henipavirus, som kan smitte mellem dyr og mennesker, er blevet opdaget i den amerikanske delstat Alabama.

Her har forskere fra The University of Queensland fundet varianten Camp Hill i korthalede spidsmus. Det skriver B.T.

Kan være langt mere udbredt

Henipavirus har tidligere været begrænset til Asien og Australien, hvor varianterne hendra og nipah har skabt alvorlige udbrud.

Dødeligheden ved disse varianter er ekstremt høj – hendra har en dødsrate på omkring 70 procent, mens nipah kan ligge mellem 40 og 75 procent.

Den nye opdagelse betyder, at virussen potentielt kan være langt mere udbredt end hidtil antaget.

"Henipavirus har forårsaget alvorlig sygdom og død hos mennesker og dyr i andre verdensdele," siger forskeren Rhys Parry, der står bag studiet.

Kan den smitte mennesker?

Den nye Camp Hill-variant minder meget om henipavirusset Langya, som tidligere har smittet fra mus til mennesker i Kina.

Derfor undersøger forskere nu, om den nyfundne variant kan udgøre en direkte trussel mod mennesker.

Fundet understreger, hvor lidt man stadig ved om zoonotiske sygdomme – altså vira, der kan springe fra dyr til mennesker.

"Opdagelsen af en henipavirus i Nordamerika er meget betydningsfuld, da den antyder, at disse vira er mere globalt udbredt end tidligere antaget," udtaler Rhys Parry.

Næste skridt bliver at undersøge, om virussen allerede har spredt sig til andre dyr – eller måske endda til mennesker.

Anbefalet til dig