Risikoen var særligt udtalt hos patienter, der havde fået seks eller flere recepter på lægemidlet, skriver The Sun.
Gabapentin er blevet mere og mere udbredt i behandlingen af kroniske smerter, herunder særligt neuropatiske smerter, som er smerter, der opstår på grund af skader eller sygdomme i nervesystemet. Det skyldes, at det potentielt kan have en beskyttende virkning på nerverne.
Men der er begyndt at opstå bekymringer om bivirkninger, herunder en mulig forbindelse til neurodegeneration.
I et nyt studie offentliggjort i tidsskriftet Regional Anesthesia & Pain Medicine fandt forskere, at det at få seks eller flere recepter på lægemidlet er forbundet med en 29 procent øget risiko for at udvikle demens - og en 85 procent øget risiko for at udvikle mild kognitiv svækkelse (MCI).
Forskerholdet analyserede realtidsdata fra 68 sundhedsorganisationer i hele USA. Ud over antallet af recepter, som var knyttet til risiko for demens og MCI, fandt de også ud af, at diagnoserne opstod inden for 10 år efter patienternes første diagnose.
Når de kiggede på alder, viste det sig, at personer mellem 18 og 64 år, der havde fået lægemidlet, var mere end dobbelt så tilbøjelige til at udvikle enten demens eller MCI end de personer, der ikke havde fået gabapentin.
Der var ingen øget risiko blandt 18-34-årige, men blandt 35-49-årige blev risikoen for demens mere end fordoblet, og risikoen for MCI mere end tredoblet. Et lignende mønster blev observeret blandt 50-64-årige.
Risikoen steg også med antallet af recepter, hvorfor patienter, der havde fået 12 eller flere recepter, havde 40 procent højere risiko for at udvikle demens og 65 procent højere risiko for at udvikle MCI, sammenlignet med dem der havde fået mellem tre og 11 recepter.
Da undersøgelsen var observationsbaseret, kunne forskerne ikke drage sikre konklusioner om årsag og virkning. De kunne heller ikke tage højde for dosering eller varighed af behandling med gabapentin.
"Vores resultater viser en sammenhæng mellem gabapentin-recepter og forekomst af demens eller kognitiv svækkelse inden for 10 år," konkluderede de dog.
"Desuden hang hyppigere gabapentin-recepter sammen med højere forekomst af demens. Vores resultater understøtter behovet for tæt overvågning af voksne patienter, der får gabapentin, for at vurdere mulig kognitiv tilbagegang."
I en anden undersøgelse, der tidligere i år blev offentliggjort i tidsskriftet Alzheimer's & Dementia, gennemgik forskere systematisk data om, hvordan receptpligtige lægemidler kan påvirke risikoen for demens.
De fandt frem til det faktum, at antibiotika, antivirale og antiinflammatoriske lægemidler havde en beskyttende effekt. Vacciner mod sygdomme som hepatitis og tyfus var også forbundet med reduceret demensrisiko.
Men de fandt også bekymrende sammenhænge mellem hyppig brug af antipsykotiske midler og benzodiazepiner og en forhøjet risiko for demens. Lægemidler, der påvirker blodkar og stofskifte - som blodtryksmedicin og statiner - viste blandede resultater.