Hver femte dansker rammes af sygdom

14/07/2020

Christian Granhøj Skouboe

Autoimmune sygdomme kan bl.a. vise sig i huden som her. Foto: Shutterstock
Selvom flere end 1 million danskere er ramt, så mangler der fortsat opmærksomhed på de mange borgere, som lider af én eller flere autoimmune sygdomme.

Mest læste i dag

Psoriasis, leddegigt, type 1-diabetes og sclerose er alle sygdomme, der har det tilfælles, at de bliver kategoriseret som autoimmune sygdomme. Der findes flere end 100 forskellige af slagsen, der bedst defineres som sygdomme, som blandt andet via immunsystemet fejlagtigt angriber kroppen. Omkring hver femte dansker er ramt af minimum én, og der vides meget lidt om, hvorfor sygdommene opstår.

Derfor vil foreningen FAIM - Foreningen for Autoimmune Sygdomme – sætte fokus på sygdommene i håb om, at forskningen på området intensiveres. Det skal blandt andet gøres via en støtteaftale med energiselskabet OK.

”Vi håber, at vi med en OK-sponsoraftale kan hjælpe dem, der er berørt af sygdommene,” siger frivillig direktør i FAIM, Michael Koehler.

”Vi vil gerne holde flere arrangementer for vores medlemmer. Generelt er det et ønske at gøre opmærksom på området, så forskningen bliver øget i fremtiden,” siger han.

Foreningen vil være talerør for alle, der er berørt af autoimmune sygdomme, og det er et stort ønske, at offentlighedens kendskab til de mange forskellige sygdomme øges.

Koster ikke ekstra

Aftalen med OK er simpel. Man kan støtte foreningen med fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Det koster ikke ekstra at tanke, da det er OK og selskabets forhandlere, som betaler støtten. Man skal bare huske at melde sit OK Benzinkort til FAIM’s sponsoraftale, så gives støtten, uanset om betalingen sker med benzinkortet, betalingskort eller i Tank & Betal-appen. Det fortæller OK og FAIM i en pressemeddelelse. 

Foreningen får fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK. Og som noget helt nyt kan man støtte med yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. På den måde kan bilister støtte foreningen med i alt 15 øre for hver liter brændstof.

”Lige nu har mere end 1700 forskellige foreninger over hele landet en sponsoraftale med OK. Sponsorkronerne bliver omsat til mange gode projekter og initiativer og er med til at gøre en forskel og løfte det store arbejde, som mange ildsjæle udfører i lokalsamfundet,” siger Steffen Toft Spiele, CSR-ansvarlig i OK.

 

Anbefalet til dig