Hvis du har fulgt Janelle Rohner og måske endda købt en af hendes kostplaner, er du ikke alene.
Over 5 millioner følger hende på TikTok, og tusindvis har investeret i hendes vægttabsprogrammer. Men nu er tilliden alvorligt rystet.
Det hele eksploderede, da Rohner i en video afslørede, at hun gennem det sidste år har brugt slankemidlet Ozempic – samtidig med, at hun har solgt kostplaner uden at nævne det.
Ozempic er en GLP-1 medicin, som oprindeligt er udviklet til diabetikere, men i dag flittigt bruges til vægttab.
Rohner har dog hele tiden fastholdt, at midlet blot var en støtte og ikke årsagen til hendes resultater.
"GLP-1 er ikke magisk, det ændrer ikke din livsstil fra den ene dag til den anden. Det er bare et værktøj til at hjælpe," forklarer hun ifølge SE og HØR.
Men kommentarerne på hendes sociale medier fortæller en anden historie.
Mange føler sig direkte snydt og kalder hendes programmer for svindel.
Flere kræver deres penge tilbage og kalder hende en tyv og bedrager.
"Dit program var billigere end en månedlig GLP-1, så de prøvede dit program. Du snød dem hele tiden, mens du stjal deres penge for at få råd til GLP-1," skriver en vred følger.
Rohner har efterfølgende udtalt, at hun ikke længere ønsker at skjule noget og vil refundere alle, der har købt hendes program de seneste 11 måneder – hvis de føler sig snydt.