Læge afslører: Denne ene ting kan forudsige, hvor længe du kommer til at leve

Fra Apple Watch til Oura Ring – mange af os er blevet besatte af at måle vores helbred for at leve længere. Men eksperter advarer nu om, at vi overser en af de vigtigste faktorer: musklernes helbred.

Selvom ‘longevity’ er blevet et populært begreb, siger eksperter, at vi ikke kun bør fokusere på kredsløb, blodtryk og søvn, men også på musklerne.

“Musklernes spændvidde er nøglen til at bevare styrke og et sundt aldringsforløb,” siger Dr. Gabrielle Lyon, der i mange år har forsket i, hvordan muskelstyrke påvirker aldring, ifølge Daily Mail.

“Det handler om at leve så længe som muligt med sunde skeletmuskler.”

Disse muskler trækker i knoglerne, spænder og slapper af for at skabe bevægelse. Ifølge Dr. Lyon er både styrken og massen af disse muskler en god indikator for, hvor længe man kommer til at leve.

“Muskler er nøglen, fordi de fungerer som et metabolisk og endokrint organ,” forklarer hun.

Det betyder, at muskler ikke kun gør os i stand til at bevæge os, men også påvirker insulinfølsomhed, stofskifte og immunforsvar.

“Det handler ikke om hvorvidt sygdommen rammer, men når. Hvis du er forberedt med både styrke og muskelmasse, er du langt bedre rustet til at komme dig,” siger hun.

Muskler producerer hormoner kaldet myokiner, der reducerer inflammation, beskytter mod sygdom og fremmer lang levetid. En nyere undersøgelse i Endocrine Reviews viste, at netop myokiner kan være grunden til, at motion mindsker risikoen for kræft, hjertesygdomme og demens.

“Disse signalstoffer gør, at muskler kan ‘tale’ med andre organer som hjerne, lever og immunsystem. De regulerer blodsukker, stofskifte, humør og hjernens sundhed,” siger Dr. Khemani fra Stanford University.

Derfor er muskler tæt forbundet med kognitiv funktion, stofskifte, sygdomsmodstand og levetid.

For at styrke sine musklers spændvidde anbefaler Dr. Lyon træning med funktionelle bevægelser som squats, armbøjninger og pull-ups.

Forskning har vist, at mænd, der kan lave 40 armbøjninger, har lavere dødelighed end dem, der kun kan lave 10 – og kvinder får lignende fordele ved færre gentagelser. Hun peger selv på et mål på 10 armbøjninger, én pull-up uden hjælp og mindst 25 squats.

Et andet mål for muskelstyrke er grebstesten, som måler, hvor hårdt man kan klemme om en genstand. Stærk grebsstyrke er forbundet med lavere risiko for at dø af sygdomme som hjertesygdom, diabetes og visse kræftformer, mens svag grebsstyrke kan være tegn på muskelsvind – også kaldet sarkopeni.

For at modvirke dette anbefaler Heather Milton, træningsfysiolog ved New York University, styrketræning for alle større muskelgrupper to gange om ugen.

“Jo mere aktiv du er, jo mere forbereder du kroppen på at opbygge muskler,” siger Dr. Lyon.

Hun råder desuden folk til at vælge en vægt, der kun tillader én eller to ekstra gentagelser efter sidste løft – dét giver musklerne det nødvendige pres for at vokse. Hun advarer dog mod at træne de samme muskler dagligt uden hvile, da restitution er afgørende.

“Søvn er altafgørende, for det er, når vi sover, at de hormoner, som styrker og gendanner muskler, er mest aktive,” siger hun.

Desuden kan et sundt niveau af VO2 max – kroppens evne til at optage ilt under træning – give indsigt i muskel- og helbredstilstand.

Dr. Lyon anbefaler også regelmæssige blodprøver hver tredje til fjerde måned for at måle blodsukker, kolesterol og triglycerider, som alle kan afsløre metabolisk ubalance.

“De er indikatorer på et usundt muskelsystem,” siger hun.

“Muskelstyrke og -masse er blandt de mest pålidelige markører for et langt og sundt liv – og det er aldrig for sent eller for tidligt at begynde at opbygge dem.”