En læge, der er uddannet på Harvard University, er gået viralt på de sociale medier efter at have afsløret, hvordan det at undlade at børste tænder om aftenen kan skade dit hjerte.
Dr. Saurabh Sethi, der er gastroenterolog, deler regelmæssigt sin viden og erfaring med sine næsten 500.000 følgere på det sociale medie TikTok.
Han udsendte for nylig en opsigtsvækkende advarsel til folk, der indtager mindre end én teskefuld salt om dagen - og kaldte det 'ekstremt skadelig'.
Nu har den 42-årige læge afsløret, hvilken indvirkning det kan have ikke at børste tænder før sengetid. I denne forbindelse har han afsløret, at det ikke kun er i munden, at det kan have konsekvenser - men også på hjertet.
Han hævder, at det faktisk kan ende med at føre til livstruende sygdomme. I den nye video, som har fået over 623.800 visninger og næsten 9.000 likes, forklarer han, at ved ikke at børster tænder om aftenen, udsætter man sig selv for en højere risiko for hjerte-kar-problemer.
"Forskning tyder på, at dårlig mundhygiejne er forbundet med øget risiko for hjertesygdom," siger lægen fra Californien ifølge Daily Mail
Han nævner herefter tre vigtige pointer, der naturligvis har til formål at bakke op om hans påstande.
"Bakterier fra munden kan komme ind i blodbanen og udløse inflammation, som over tid kan påvirke hjertet," forklarer Dr. Sethi.
Tandkødsbetændelse - som han siger er et direkte resultat af dårlig mundhygiejne - er blevet forbundet med øget risiko for hjerteproblemer.
"Studier viser, at personer, der børster tænder regelmæssigt og får renset tænder hos tandlægen, generelt har sundere hjerter og lavere risiko for hjertesygdom," siger han også i sin video.
Dr. Sethi opfordrer derfor folk til at holde fast i god mundhygiejne - især før sengetid. Faktisk mener han, at det er en af de vigtigste måder at holde hjertet sundt på, hvorfor man bestemt ikke bør gå på kompromis med det.
I en anden video afslørede gastroenterologen, hvad der kan ske, hvis salt fjernes fra kosten i en længere periode. Han advarede om, at det kan vise sig at være 'ekstremt skadeligt', hvis man beslutter sig for at gøre dette.
I videoen, som har fået over 17.000 visninger og hundredvis af likes, forklarede han, at salt er en vigtig elektrolyt, som hjælper kroppen med at holde på væske.
"Uden salt vil du sandsynligvis opleve alvorlig dehydrering, og dit blodvolumen vil falde betydeligt, hvilket kan føre til lavt blodtryk," forklarede lægen.
Dr. Sethi fortsatte med at sige, at trangen til salte fødevarer vil blive 'meget intens'. Han nævnte også andre risici forbundet med dette.
"Dine muskler vil blive meget svage, du kan føle dig svimmel, ør og måske endda besvime," lød det fra ham.
"Derudover kan for lidt salt påvirke tarmens sundhed negativt ved at hæmme fordøjelsen og svække leveren ved at nedsætte optagelsen af vigtige næringsstoffer."
Dr. Sethi afsluttede videoen med en sidste advarsel, som han også bad sine følgere om at tage til sig.
"Selvom mange mennesker bekymrer sig om at indtage for meget salt, kan det være langt farligere at få for lidt. For de fleste mennesker er det vigtigt at indtage cirka én teskefuld havsalt om dagen," sagde han.