Læge om Omikron: Symptomerne er 'ekstrem milde'

28/11/2021

Nicolai Busekist

Foto: Jens Thaysen/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix.
En læge har opdaget, at Omikron-symptomerne er 'ekstremt milde', og har anklaget Storbritannien for at 'panikke unødvendigt'.

Mest læste i dag

Den britiske regering har annonceret genindførslen af mundbind i butikker og offentlig transport samt indført nye rejserestriktioner, efter to registrerede tilfælde af Omikron i Storbritannien.

Omikron, der først blev opdaget i Botswana, har udløst alarm blandt forskere verden over. De frygter, at den kan være mere smitsom end andre varianter. Ligeledes er der frygt for, at den er resistent over for vacciner.

Men Dr. Angelique Coetzee, der er formand for South African Medical Association, har sagt, at Storbritannien overreagerer og tilføjet, at symptomerne er 'ekstremt milde'. Det skriver Standard.

Ifølge Standard fortalte hun i programmet Andrew Marr Show, at hun første gang opdagede varianten hos en mand i begyndelsen af 30'erne, der viste symptomer på træthed og havde mild hovedpine.

"Det, vi ser klinisk i Sydafrika, og husk, at jeg er i epicentret - det er der, jeg praktiserer - det er ekstremt mildt. For os er det milde tilfælde," lød det fra Dr. Coetzee.

Da hun blev spurgt om, hvorvidt hun mener, om Storbritannien 'panikker unødigt', svarede hun følgende:

"Jeg tror, at I allerede har det i jeres land, og at I ikke ved det, og jeg vil sige, ja, på dette tidspunkt, så vil jeg helt sikkert sige det."

"To uger fra nu vil vi måske sige noget andet," fulgte hun op.

Lørdag blev to tilfælde af den nye variant bekræftet i Storbritannien, hvor et tilfælde blev registreret i Nottingham, mens et andet blev registreret i Essex.

På et pressemøde lørdag sagde Boris Johnson, at mundbind vil blive genindført i butikker og i offentlig transport, og at alle rejsende til Storbritannien skal have en PCR-test på andendagen efter ankomsten.

De, der tester positiv for coronavirus, uanset om der er tale om den nye Omikron-variant eller ej, skal isolere sig i minimum ti dage.

Søndag sagde sundhedsminister Sajid Javid, at de nye regler om brug af mundbind vil træde i kraft på tirsdag.

"Jeg håber, at det er noget, vi kan fjerne inden for få uger," sagde han, og fortsatte:

"Men jeg tror i forhold til at gøre fremskridt, at vi ønsker, at livet skal gå tilbage til normalen, men på dette tidspunkt, i betragtning af det, vi ved om denne variant, og de ekspertråd, vi har fået, mener jeg, det er korrekt at tage nogle forholdsmæssige og afbalancerede handlinger."

Anbefalet til dig