Novo Nordisk får kamp til stregen: Slankemiddel billigere end Wegovy på vej

Af: Mie M.B

|

09/11/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den eftertragtede slankesprøjte får konkurrence fra USA

Mest læste i dag

Novo Nordisk toppede deres årsomsætning i år med 166 milliarder kroner, hvilket er 29% mere end sidste år. Den helt store årsag til deres succes tilskrives deres slanke sprøjte Wegovy, der har vundet stor succes herhjemme. Nu ser det ud til at et nyt slankemiddel snart lander på hylderne - og det er billigere end Wegovy.

Til nytår forventes det amerikanske produkt Zepbound at lande på hylderne, bag hvilket det amerikanske firma Eli Lily står. Produktet forventes at blive en smugle billigere end Wegovy. Analytiker Søren Løntoft Hansen fra Sydbank tror ikke at en ny spiller på slankebanen kommer til at påvirke salget ved Novo Nordisk

“Med den med den efterspørgsel, vi ser på markedet for fedmebehandling, er der rigelig plads på markedet for fedmemidler,” fortæller han til DR.

Foruden Wegovy har Novo Nordisk også lanceret diabetespræparatet Ozempic, hvilket placerede dem som det mest værdifulde virksomhed i Europa baseret på aktiepris.

Den enorme efterspørgsel for begge sprøjter har dog kastet sine egne udfordringer med sig for medicinalfirmaet, da de ikke har kunne følge med i produktionen.

“Lillys entre på fedmemarkedet vil være med til at opbygge markedet for fedmemidler, og at der vil være plads til begge aktører. Jeg tror, at begge aktører de næste år vil være i stand til at sælge alt det, de producerer,” lyder vurderingen fra Søren Løntoft.

Ikke nok med at Zepbound vurderes billigere, men de dokumenterede effekter lader også til at være mere effektive end Wegovy. I et klinisk forsøg strækkende over 72 uger lykkes det forsøgspersonerne at tabe mere end 20 % af deres kropsvægt. Et lignende forsøg fra Novo Nordisk viste et resultat på 15 % over 68 uger. De to forsøg er dog ikke helt sammenlignelige og der mangler fortsat mere forskning på området.

Det nye præparat foregår på samme måde som Wegovy ved en ugentlig indsprøjtning.

Anbefalet til dig