Nu er fugleinfluenzaen landet i Danmark

06/11/2020

Christian Granhøj Skouboe

Foto: Shutterstock
Fundet af en død og smittet falk får nu mundighederne til at advare.

Mest læste i dag

Nu er det officielt.

De seneste par uger har den været i nabolanden, ligsom danskere er blevet opfordret til at give myndighederne besked, hvis de fandt noget mistænkeligt. Fredag står det dog endegyldigt klart, at fugleinfluenzaen er landet i Danmark.

Her er det det første fund af den alvorlige fugleinfluenza er gjort ved Sakskøbing på Lolland. Det betyuder, at alle fjerkræavlere skal sikre deres dyr mod kontakt til vilde fugle.

​Det er en vandrefalk, som er fundet ved Sakskøbing på Lolland, er er konstateret smittet med den alvorlige slags fugleinfluenza, der har det videnskabelige navn "type H5N5". Det viser laboratorieanalyser fra Statens Serum Institut. Det fortæller Instituttet selv fredag. 

"Fundet er ikke overraskende. Vi har den seneste uge fået rapporter fra Nordtyskland om fund af fugleinfluenza i vilde fugle. Det er uhyre vigtigt, at alle ejere af fugle og fjerkræ tager situationen alvorligt og sørger for overdækning af deres besætninger, så de ikke kommer i kontakt med vilde fugle" siger chefen for Fødevarestyrelsens VeterinærØst, Birgit Hendriksen.

Hæver trusselsniveauet

De seneste uger har myndighederne i Tyskland, Nederlandene og Storbritannien rapporteret om fund af fugleinfluenzatypen H5N8.

Indtil videre har der kun været melding om et enkelt fund af H5N5 typen i Tyskland, og som nu også er fundet i vandrefalken på Lolland. Der er ikke rapporteret om smitte til mennesker med de typer af fugleinfluenzavirus, der i øjeblikket cirkulerer i Europa. Men sygdommen er alvorlig for fjerkræ og fugle.

Fødevarestyrelsen besluttede i går at hæve trusselsniveauet for fugleinfluenza fra meget lav til høj, som er højeste niveau. Fra i dag skal alle ejere af fjerkræbesætninger sikre deres dyr mod kontakt til vilde fugle med bl.a. overdækning eller indhegning. Samtidig er der indført forbud mod arrangementer med fjerkræ og fugle.

Fødevarestyrelsen har onsdag indsendt bramgæs, der er fundet ved Højer i Sønderjylland til test for fugleinfluenza hos Statens Serum Institut. Styrelsen forventer svar sent fredag eller mandag.

 

Anbefalet til dig