Alberte Clausen
Pille taget af millioner viser uventet bivirkning.
Det moderne menneskes liv er i høj grad formet af små piller.
Fra smertestillende og blodtrykssænkende midler til antidepressiv medicin og prævention er tabletterne blevet en fast del af hverdagen.
Mange af dem redder liv og øger livskvaliteten, men enkelte har bivirkninger, som først opdages senere.
Nu sætter ny forskning fra Københavns Universitet fokus på én af de mest udbredte piller blandt kvinder.
P-pillen, der i sin tid revolutionerede kvinders muligheder for at styre deres fertilitet og livsvalg, viser sig måske også at have en uønsket bivirkning, særligt for unge kvinder med psykisk sårbarhed.
Frihed med en pris
Et nyt studie kobler nemlig adgang til p-piller i teenageårene med en øget risiko for depression senere i livet.
Forskerne har analyseret data fra tusindvis af amerikanske kvinder og kombineret dem med genetiske profiler.
Resultaterne viser, at kvinder med høj genetisk risiko for psykisk sygdom er mere tilbøjelige til at udvikle mentale problemer, hvis de har haft adgang til p-piller i ungdomsårene.
“Det er ikke alle kvinder, der rammes. Men for dem med en genetisk sårbarhed ser vi, at p-pillen kan fungere som en trigger for psykisk sygdom,” siger Franziska Valder, adjunkt ved Økonomisk Institut og Center for Economic Behavior and Inequality, som står bag studiet.
Forskerne påpeger, at konsekvenserne rækker længere end mental trivsel alene.
De negative effekter ser også ud til at svække kvinders uddannelsesniveau, arbejdsproduktivitet og generelle livskvalitet.
Behov for nyt syn på prævention
Franziska Valder understreger, at resultaterne ikke skal forstås som et angreb på p-pillen, men som en opfordring til en mere nuanceret debat om prævention.
“Det handler ikke om at tage p-pillen fra nogen. Det handler om at forstå, at der kan være bivirkninger, og at vi bør tage højde for dem – især af hensyn til mennesker med høj risiko for psykisk sygdom,” siger hun.
Hun peger på behovet for mere forskning i ikke-hormonelle alternativer og foreslår, at sundhedsvæsenet i højere grad screener for psykisk sårbarhed, når unge kvinder vælger prævention.
Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Labor Economics og offentliggøres på et tidspunkt, hvor debatten om kvinders adgang til prævention og abort igen er intensiveret, ikke mindst i USA.
