Måske vil det i en ikke så fjern fremtid være muligt for folk at spise, hvad de vil, uden at tage på af det.
Ifølge Daily Star har Boffins arbejdet på et helt nyt lægemiddel, der siges at være i stand til at kontrollere en såkaldt 'fat switch' i hjernen.
Det nye lægemiddel har været testet på overvægtige mus, hvilket har vist, at de tabte sig, selvom de indtog kost med et højt kalorieindhold.
Vidundermidlet, der er blevet kendt under navnet KDS2010, er ved at gennemgå omfattende tests for at se, om det er sikkert for mennesker.
Viser det sig at være sikkert for mennesker, kan det ifølge forskerne bag være nøglen til at stoppe overvægt for milliarder af mennesker verden over. Samtidig vil det også være unødvendigt at gå på kur.
Ifølge en undersøgelse i det peer-reviewede tidsskrift Nature Metabolism er gennembruddet kommet, efter det er blevet opdaget, hvordan en klynge af neuroner i hjernen er ansvarlig for at kontrollere fedtniveauer - og hvordan den fungerer.
Neuroner er nerveceller, der sender beskeder rundt i kroppen. Det er derfor dem, der sørger for, at mennesker kan helt basale ting såsom at trække vejret og tale.
Et hold af forskere ved Institute for Basic Science i Sydkorea har fundet ud af, at de fedtkontrollerende neuroner er reguleret af stjerneformede celler kaldet astrocytter.
Det betyder naturligvis også, at det nye lægemiddel er udviklet til at kunne påvirke, hvordan disse astrocytter fungerer.
På denne måde er det med til at påvirke aktiviteten af neuronerne, så man dermed kan ændre på balancen mellem fødeindtagelse og energiforbrug.
Ved brug af det nye lægemiddel, var forskerne i stand til at øge varmeproduktionen i fedtvævet hos musene. Det betød, at de kunne tabe sig, selvom de indtog en stor mængde kalorier.
Ifølge Daily Star kan der være tale om et stort gennembrud, der kan være afslutningen på fedme som sygdom, som hvert år koster mere end 2,8 milliarder mennesker livet.
Ifølge den nye undersøgelse har det nye lægemiddel givet bemærkelsesværdige resultater hos dyr. Det resulterede i en væsentlig reduktion i fedtophobning og vægt, uden nogen indflydelse på mængden af indtaget mad.
"I betragtning af at fedme er blevet udpeget af WHO som det '21. århundredes nye infektionssygdom', ser vi på KDS2010 som en potentiel fedmebehandling, der effektivt kan bekæmpe fedme uden at undertrykke appetitten," siger den prisvindende amerikanske neuroforsker Dr. Changjoon Justin Lee.