Forskere fra Stanford har fundet en ny måde at bekæmpe kræftceller på ved at "lime" to proteiner sammen, hvilket får kræftcellerne til at ødelægge sig selv. Metoden virker meget præcist og uden de alvorlige bivirkninger, der ses ved stråle- og kemoterapi.
Kræftens undgåelse af naturlig celledød
Under normale forhold dør celler naturligt i en proces kaldet apoptose for at give plads til nye celler. Men i kræftceller går noget galt i denne proces, og de fortsætter med at vokse og dele sig ukontrolleret. Mange kræftformer er knyttet til muterede gener, såkaldte onkogener, der aktiverer cellevækst og undertrykker apoptose, hvilket gør kræftceller vanskelige at dræbe.
Forskerholdet på Stanford har valgt en anderledes tilgang: I stedet for at prøve at lukke kræftcellernes overaktive gener ned, har de brugt kræftcellernes egne afhængigheder imod dem.
Limen der dræber kræftcellerne
Forskerne fokuserede på onkogenproteinet BCL6, som er afgørende for overlevelsen af kræftformen diffust storcellet B-celle lymfom. BCL6 undertrykker apoptose-gener ved at sidde på DNA tæt ved de gener, der normalt ville udløse celledød. Ved at holde disse gener "slukket" sikrer BCL6, at kræftcellerne kan vokse videre uden begrænsning.
For at modvirke denne effekt udviklede forskerne en molekylær “lim,” som binder BCL6 til et andet protein, CDK9. CDK9 aktiverer gener, og når det bindes til BCL6, reaktiveres de apoptose-relaterede gener, hvilket får kræftcellerne til at gennemgå celledød. I laboratorieforsøg viste teknikken sig at være yderst effektiv mod kræftceller i diffust storcellet B-celle lymfom.
Læs også
Minimal skade på raske celler
En stor fordel ved denne metode er dens selektivitet. Modsat traditionelle behandlingsformer som kemoterapi og strålebehandling, der ofte skader raske celler og forårsager alvorlige bivirkninger, angriber denne limningsmetode kun kræftcellerne – og meget få raske celler.
Test i kræftfri mus viste ingen alvorlige bivirkninger, hvilket indikerer, at behandlingen har potentiale til at være skånsom mod kroppens raske celler.
Forskerne testede også molekylet mod 859 forskellige kræfttyper, hvoraf den eneste, det dræbte, var diffust storcellet B-celle lymfom. Forskerholdet planlægger at modificere teknikken, så den kan rettes mod andre kræftfremkaldende proteiner, der er knyttet til flere forskellige kræftformer.
Selvom forskningen stadig er i de tidlige stadier og aktuelt testes i musemodeller, håber forskerne, at metoden en dag kan bruges til at bekæmpe en bred vifte af kræftformer uden de store bivirkninger. Hvis teknikken kan videreudvikles, kan det på sigt betyde et farvel til de hårde behandlinger, mange kræftpatienter i dag gennemgår.
Forskningsresultaterne blev offentliggjort i tidsskriftet Science.
