En ny vaccine, der forbereder immunsystemet ved at genkende og bekæmpe lungekræft, bliver testet for første gang på patienter i Storbritannien. Det skriver det britiske medie Express.
Forskere, der har stået i spidsen for forsøget, siger, at behandlingen kan forbedre overlevelsesraten for mennesker med sygdommen. De håber samtidig, at det på sigt kan blive standardbehandling verden over.
Vaccinen, der er kendt som BNT116 og fremstillet af BioNTech, er designet til at behandle ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), hvilket er den mest almindelige form af sygdommen.
Den benytter messenger-RNA (mRNA), ligesom vaccinerne mod coronavirus, og virker ved at præsentere immunsystemet for tumor-markører fra NSCLC for at forberede kroppen på at bekæmpe kræftceller, der udtrykker disse markører.
Det er håbet, at vaccinen vil styrke en persons immunrespons mod kræft, mens sunde celler forbliver uberørte, hvilket ikke er tilfældet ved kemoterapi.
"Denne teknologi har udviklet sig utrolig hurtigt," sagde professor Siow Ming Lee, rådgivende medicinsk onkolog ved University College London Hospitals NHS Foundation Trust (UCLH), som leder forsøget i Storbritannien, til nyhedsbureauet PA.
"Den er nem at administrere, og man kan udvælge specifikke antigener i kræftcellerne og målrette dem."
De kliniske forsøg er det første studie med BNT116, der involverer mennesker. I denne forbindelse vil vaccinen blive givet til lungekræftpatienter sammen med standard immunterapi.
"Immunterapi har gjort store fremskridt - især inden for lungekræft," tilføjede Lee.
"Men det behandler stadig ikke alle lungekræftpatienter med succes. Vi ved, at den er godt tolereret af vores Covid-vaccinepatienter, så vi håber, at den også vil være godt tolereret af kræftpatienter."
"Denne teknologi er det næste store skridt inden for kræftbehandling. Vi har været igennem kemoterapi. Vi har været igennem immunterapibehandling for nogle lungekræftpatienter. Vi har personlige behandlinger ved brug af EGFR. Men nu vil vi bare tilføje en yderligere metode, og vi håber, det bliver en succes."
Forsøget vil finde sted på 34 forskningssteder i syv lande, hvoraf seks er placeret i England og Wales. I alt håber man at indskrive omkring 130 lungekræftpatienter, hvoraf 20 vil være baseret i Storbritannien.
67-årige Janusz Racz fra London, er den første person til at få vaccinen i Storbritannien. Han blev diagnosticeret med lungekræft i maj og begyndte kort tid efter at få kemoterapi og strålebehandling, som blev givet samtidig.
Forskeren, der specialiserer sig i kunstig intelligens (AI), fortalte PA, at den primære årsag til, at han ønskede at deltage i forsøget, er hans erhverv.
"Hovedårsagen er, at jeg også er forsker. Jeg forstår, at fremskridt i videnskab - især inden for medicin - ligger i, at folk går med til at deltage i sådanne undersøgelser," sagde Racz.
"Det ville være meget gavnligt for mig, fordi det er en ny metode, der ikke er tilgængelig for andre patienter, som kan hjælpe mig med at slippe af med kræften. Og jeg kan også være en del af holdet, der kan levere bevis for konceptet for denne nye metode. Jo hurtigere den vil blive implementeret over hele verden, jo flere mennesker vil blive reddet."
Racz modtog seks injektioner givet med fem minutters mellemrum over en halv time på National Institute for Health Research UCLH Clinical Research Facility. Hvert stik indeholdt forskellige RNA-strenge. Han vil få vaccinen hver uge i seks uger og derefter hver tredje uge i 54 uger.
"Vi håber, at tilføjelsen af denne behandling vil stoppe kræften i at vende tilbage, da lungekræftpatienter - selv efter operation og strålebehandling - ofte oplever tilbagefald. Vi ved, at immunterapi og samtidig kemostråling kan forbedre overlevelsen betydeligt," sagde Lee.
Lungekræft er en af de mest almindelige kræftformer i mange lande. Det omfatter også Danmark, hvor der hvert år er flere tusinde, der bliver ramt.
"Jeg har forsket i lungekræft i 40 år nu. Da jeg startede i 1990'erne, troede ingen på, at kemoterapi virkede," sagde han.
"Vi ved nu, at omkring 20-30% af patienterne overlever med fase fire med immunterapi, og nu vil vi forbedre overlevelsesraterne. Så forhåbentlig kan denne mRNA-vaccine, oven på immunterapi, give det ekstra boost."
"Vi håber at gå videre til fase to og fase tre, og så håber vi, at det bliver standardbehandling verden over og redder mange lungekræftpatienter. Vi skal forsøge at presse grænserne, og vi har presset på i de sidste 30 til 40 år. Det er et privilegium at være involveret i lungekræftforskning."
"Styrken ved den tilgang, vi tager, er, at behandlingen er rettet mod at være meget målrettet mod kræftceller," sagde medicinsk onkolog Dr. Sarah Benafif, der leder leveringen af studiet på UCLH.
"På denne måde håber vi, at vi med tiden kan vise, at behandlingen er effektiv mod lungekræft, mens andre væv forbliver uberørte."
I juli 2023 underskrev regeringen en aftale med BioNTech om at levere præcisionskræftimmunterapier til op til 10.000 patienter inden 2030.
"Det er godt at se denne vaccine tage sit næste vigtige skridt," saged videnskabsminister Lord Vallance i denne forbindelse.
"Denne tilgang har potentialet til at redde tusindvis af liv, der diagnosticeres med lungekræft hvert år. Vi støtter vores forskere, så de fortsat kan være en integreret del af projekter, der producerer banebrydende behandlinger som denne."
