Studie viser: Dit daglige antal skridt kan være tidligt advarselstegn på Parkinsons

I et studie med næsten 95.000 voksne, der bar aktivitetsmålere, blev et lavere antal skridt forbundet med senere diagnoser af Parkinsons sygdom.

Forskerne analyserede data fra aktivitetsarmbånd hos 94.696 deltagere i UK Biobank, som bar en aktivitetsmåler, der beregnede, hvor mange skridt de tog hver dag. Derefter fulgte forskerne udviklingen af nye Parkinsons-diagnoser ved hjælp af hospitalsjournaler og dødsregistre.

Over en median opfølgningsperiode på 7,9 år udviklede 407 deltagere Parkinsons sygdom, men sammenhængen var stærkest tæt på diagnosetidspunktet og svækkedes flere år tidligere.

Det tyder på, at lav aktivitet kan være et tidligt tegn, og ikke en direkte årsag. Ved første øjekast så resultaterne markante ud: For hver 1.000 ekstra skridt om dagen var der en 8 procent lavere risiko for Parkinsons.

“Fra omkring fem år før diagnosen fandt vi, at personer med lavere antal skridt havde en tydeligt højere risiko for Parkinsons sygdom,” fortæller studiets forfatter og professor i biomedicinsk informatik ved University of Oxford, Aiden Doherty, til Newsweek.

Sammenhængen bestod, selv efter forskerne havde taget højde for faktorer, der kunne påvirke både aktivitetsniveau og helbred – herunder alder, køn samt demografiske og livsstilsmæssige forhold.

Men studiets primære budskab er mere forsigtigt. For at forstå, hvad der egentlig foregik, undersøgte forskerne, hvornår deltagerne fik diagnosen efter brugen af aktivitetsmåleren.

Mønsteret ‘flere skridt, lavere risiko’ var stærkest hos de personer, der fik diagnosen kort efter. Hos personer, der først fik diagnosen mange år senere, forsvandt sammenhængen stort set. Med andre ord kan tidlig Parkinsons stille og roligt sænke aktivitetsniveauet, før sygdommen opdages.

Registrering af daglig bevægelse

Parkinsons er mest kendt for symptomer som rystelser, stivhed og langsomme bevægelser, men forskere anerkender i stigende grad en lang ‘prodromal’ fase – en tidlig periode, hvor ændringer kan være til stede uden at være tydelige nok til en klinisk diagnose.

Wearables, der automatisk registrerer daglige bevægelser, kan hjælpe med at opdage disse tidlige ændringer i forskningsmiljøer. Men forskerne understreger, at fundene ikke betyder, at skridttal kan diagnosticere Parkinsons, eller at et fald i aktiviteten automatisk betyder neurologisk sygdom.

“Vores analyse af 94.696 midaldrende voksne i UK Biobank, som blev fulgt i over 8 år, viser, at lav fysisk aktivitet sandsynligvis er en konsekvens af – og ikke en årsag til – en fremtidig Parkinsons-diagnose. Men fysisk aktivitet er fortsat meget vigtig for den generelle sundhed,” siger Doherty.

Det daglige aktivitetsniveau kan falde af utallige grunde, herunder skader, depression, hjerte- eller lungeproblemer, gigt, krav i hverdagen eller ændringer i rutiner.

Studiet har også begrænsninger, der er vigtige for at forstå resultaterne. Parkinsons-tilfælde blev identificeret via hospitals- og dødsdata, hvilket kan overse mildere tilfælde, der kun behandles ambulant. Selvom UK Biobank er en stærk ressource, repræsenterer den ikke perfekt den brede befolkning.

Alligevel bidrager det nye studie til voksende evidens for, at de aktivitetsmålere, som rigtig mange bærer, kan hjælpe forskere med at forstå, hvornår Parkinsons begynder – og hvordan sygdommen måske kan opdages tidligere i fremtiden.

For personer, der ønsker at holde sig sunde, understreger Doherty vigtigheden af at følge de gældende anbefalinger.

“Følg Verdenssundhedsorganisationens (WHO) retningslinjer for fysisk aktivitet, som anbefaler mindst 150 til 300 minutters moderat til høj intens aerob træning om ugen for voksne,” siger han.