De fleste har hørt om, at det er vigtigt at drikke vand. Men tilsyneladende skal man passe på med at drikke for meget vand. Det kan nemlig ende med at ødelægge dine tænder.
Ifølge tandlægen Dr. Ellie Phillips kan det skade dine tænder, hvis du drikker for meget vand i løbet af dagen. Det fortæller hun ifølge New York Post i en populære TikTok-video.
"Det er derfor, at det ikke er godt for dine tænder at drikke vand hele dagen. Og det gælder alle væsker. Spyttet, der kommer ind i din mund, er mundens mest helbredende væske," siger Phillips.
"Det kan hjælpe med at helbrede dine tænder, fordi det er fyldt med alle de mineraler, dine tænder har brug for. Der er også immunceller og proteiner, der er nødvendige for tandkødsheling."
New York Post skriver desuden, at medicinsk forskning bakker om dette. Spyt har et indhold af mineraler og proteiner, som beskytter tandemaljen. Samtidig er det med til at forhindre huller i tænderne og tandkødssygdomme.
Hvis du drikker for meget vand i løbet af dagen, kan du derfor fortynde dit spyt. Ifølge Dr. Ellie Phillips vil dette resultere i, at du mindsker dets fordele.
"Det er grunden til, at folk, der indtager væsker hele dagen, har følsomme tænder, recession i tandkødet eller revnet emalje. Deres tænder er svage og de knækker. De tror, de har brug for beskyttere og holdere. Det, de har brug for, er at give deres eget spyt tilstrækkelig tid til at arbejde med deres tænder og tandkød," siger hun.
Hun fortæller også i sin video, at det kan være sundt at trække vejret gennem næsen. Det bør du gøre, hvis du kan mærke, at dine tænder føles tørre.
"Luk munden og slik på tænderne. Hvis dine fortænder føles tørre, så tillad din egen helbredende væske i munden. Det er gratis, og du behøver ikke at gå nogen steder hen og købe det," siger hun.
I kommentarsporet har flere givet udtryk for, at de ikke rigtigt kan finde hoved og hale i det.
"Så hvordan skal jeg drikke vand?" skrev en person.
"Dette er i modstrid med, at drikkevand hjælper på en ordentlig fordøjelse. Det gør tingene meget forvirrende," skrev en anden
"Så vi skal ikke drikke, mens vi spiser, vi skal ikke drikke isvand, og nu skal vi ikke sippe hele dagen? Wow," lød det fra en tredje.