En ny international undersøgelse har vist, at et treårigt træningsprogram forbedrede overlevelsesraterne blandt patienter med tyktarmskræft og hjalp med at holde sygdommen væk.
Eksperter udtaler, at fordelene ved programmet kan måle sig med nogle former for medicinsk behandling, og at kræftcentre og sundhedsforsikringer bør overveje at gøre træningsvejledning til en ny standard for behandling af tidligere tyktarmskræftpatienter.
I mellemtiden kan patienter selv øge deres fysiske aktivitet efter behandlingen med vished om, at de hjælper med at forhindre kræften i at vende tilbage.
"Det er en utrolig spændende undersøgelse," siger Dr. Jeffrey Meyerhardt fra Dana-Farber Cancer Institute, som ikke selv deltog i forskningen, ifølge The Independent.
Ifølge ham er det den første randomiserede, kontrollerede undersøgelse, der viser, hvordan motion kan hjælpe kræftoverlevere. Tidligere beviser var baseret på sammenligninger mellem aktive og stillesiddende personer. Det er derfor en type undersøgelse, som ikke kan bevise årsagssammenhæng.
Den nye undersøgelse - gennemført i Canada, Australien, Storbritannien, Israel og USA - sammenlignede personer, der tilfældigt blev udvalgt til et træningsprogram, med dem, der i stedet modtog en informationsbrochure.
"Dette er noget af den højeste kvalitet af evidens, man kan få. Jeg elsker denne undersøgelse, fordi det er noget, jeg har promoveret i lang tid - bare uden så stærk dokumentation," siger Dr. Julie Gralow, lægefaglig chef i American Society of Clinical Oncology. "
Resultaterne blev præsenteret på ASCO's årlige møde i Chicago og udgivet i New England Journal of Medicine. Akademiske forskningsgrupper i Canada, Australien og Storbritannien finansierede arbejdet.
Forskerne fulgte 889 patienter med behandlingsbar tyktarmskræft, som havde afsluttet kemoterapi. Halvdelen fik information om motion og ernæring. Den anden halvdel arbejdede med en træner, som de mødtes med hver anden uge det første år og derefter månedligt de næste to år.
Trænerne hjalp deltagerne med at finde måder at øge deres fysiske aktivitet på. Mange, herunder Terri Swain-Collins, valgte at gå ture på cirka 45 minutter flere gange om ugen.
"Det var noget, jeg kunne gøre for mig selv, for at få det bedre," sagde 62-årige Swain-Collins fra Kingston i Ontario.
Regelmæssig kontakt med en venlig træner holdt hende motiveret og ansvarlig, tilføjede hun.
"Jeg ville ikke komme og sige: 'Jeg har ikke gjort noget', så jeg sørgede altid for at få det gjort," forklarede hun
Efter otte år viste det sig, at deltagerne i det strukturerede træningsprogram ikke kun var mere fysisk aktive end kontrolgruppen, men også havde 28 procent færre tilfælde af kræft og 37 procent færre dødsfald af alle årsager. Der var dog flere muskelskader og lignende problemer i træningsgruppen.
"Da vi så resultaterne, var vi simpelthen målløse," sagde medforfatter Dr. Christopher Booth, kræftlæge på Kingston Health Sciences Centre i Ontario.
Ifølge Booth kan træningsprogrammer tilbydes for nogle få tusinde dollars pr. patient, hvilket beskrives som 'en bemærkelsesværdigt overkommelig indsats, der får folk til at føle sig bedre tilpas, mindsker risikoen for tilbagefald og hjælper dem med at leve længere'.
Forskerne indsamlede blodprøver fra deltagerne og vil nu forsøge at finde biologiske spor, der forbinder motion med kræftforebyggelse - det kan for eksempel være gennem insulinforarbejdning, styrkelse af immunforsvaret eller noget helt andet.
Swain-Collins' træningsprogram er afsluttet, men hun fortsætter med at motionere. Hun lytter til musik, mens hun går ture på landet nær sit hjem.
Sådan en adfærdsændring kan opnås, når folk tror på fordelene, finder måder at gøre det sjovt på og har et socialt element med, sagde medforfatter Kerry Courneya, som forsker i motion og kræft ved University of Alberta. Den nye dokumentation vil give kræftpatienter ekstra motivation.
"Nu kan vi definitivt sige, at motion forbedrer overlevelsen," sagde Courneya.
