Nicolai Busekist
Vil du mindske risikoen for at blive ramt af hukommelsesproblemer, så er det vigtigt, at du spiser korrekt.
Fastfood, færdigretter eller anden ultraforarbejdet mad virker måske nemt og lækkert, men på længere sigt kan det skade hjernen. Kvinder, der i deres midaldrende år spiste meget ultraforarbejdet mad, viste sig senere i livet oftere at have problemer med hukommelse og koncentration.
Det fremgår af en omfattende undersøgelse fra New York University, offentliggjort i Preventive Medicine, ifølge det hollandske medie Metro.
Forskerne fulgte over 14.000 kvinder fra 1985. Til denne analyse kiggede de på 5.119 deltagere, som årtier senere udfyldte spørgeskemaer om deres kognitive sundhed.
Kvinder, der lå i topgruppen for indtag af ultraforarbejdet mad – herunder forarbejdet kød, desserter og færdiglavede produkter – havde 24 procent større risiko for kognitive problemer end kvinder, der spiste mindst af denne type mad.
“Kvinder, der spiste meget ultraforarbejdet mad i deres midaldrende år, er 20 procent mere tilbøjelige til at rapportere kognitive problemer i deres senere år, hvilket peger på dårligere kognitive funktioner,” siger leder af undersøgelsen Yu Chen fra NYU Grossman School of Medicine.
På verdensplan udgør ultraforarbejdede produkter nu mere end halvdelen af vores daglige kalorieindtag. Tidligere forskning har forbundet dem med hjertesygdomme og diabetes, men de mulige effekter på hjernen bliver nu stadig tydeligere.
Ifølge Chen passer resultaterne godt med tidligere undersøgelser, der kobler et højt fedtindhold i kosten til øget risiko for Alzheimers.
Især stærkt forarbejdede mejeriprodukter som sød yoghurt og smelteost, samt fastfood og forarbejdet kød, viste tydelige sammenhænge med kognitive problemer. For sukkerholdige produkter eller saucer blev der ikke fundet en stærk sammenhæng, når andre faktorer blev taget i betragtning.
Undersøgelsen har dog sine begrænsninger, da dataene stammer fra spørgeskemaer, der blev udfyldt for årtier siden, og drikkevarer som sodavand eller proteinshakes blev ikke inkluderet. Desuden handlede det kun om kvinder, så det er usikkert, om resultaterne også gælder for mænd.
Alligevel understreger forskerne, at denne type indsigt er værdifuld for at kortlægge risikofaktorer, som kan påvirkes.
“Vi håber at identificere livsstilsfaktorer i midaldrende år, der har indflydelse på kognitionen i den senere del af livet. Interventioner eller sundhedsundervisning kan tilpasses derefter,” siger Chen.
