Ung mand blev diagnosticeret med kræft: Nu deler læge en række oversete kræftsymptomer

Sundhed
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En britisk læge har delt en række oversete advarselstegnene på tarmkræft, efter at en ung mand blev diagnosticeret med den forfærdelige sygdom.

Lige nu læser andre også

En læge har opfordret folk til at være opmærksom på oversete kræftsymptomer, efter at en 34-årig mand blev diagnosticeret med sygdommen.

Dr. Sermed Mezher, der er en prisvindende praktiserende læge, som har arbejdet seks år i britiske National Health Service, delte den rystende oplevelse for den 34-årig mand i et opslag på det sociale medie Instagram.

Her lyder det, at den unge mand i første omgang overså tegnene på, at noget var alvorligt galt med hans helbred.

"Hvordan kunne en mand under 30 år overse tegnene på tarmkræft i fjerde stadie?" lød det fra Dr. Mezher til sine mere end 100.000 følgere på det sociale medie ifølge Express.

"Hans navn er Joe Faratzis, og da han var blot 28 år gammel, havde han i et par måneder følt, at noget ikke var helt, som det skulle være."

"Efter han blev undersøgt, fandt de ud af, at hans kræft havde spredt sig fra tarmene helt op til lungerne, og han måtte gennemgå flere runder kemoterapi og strålebehandling."

Kolorektal kræft - eller tarmkræft - er den fjerde mest almindelige kræfttype i Storbritannien, ifølge Cancer Research. Cirka 42.900 mennesker diagnosticeres med sygdommen hvert år. Det er også en af de mest fremtrædende kræfttyper her i Danmark.

Et par blodpletter i afføringen, ændringer i tarmvaner og vedvarende mavesmerter var blandt de første symptomer, Joe oplevede. Colorectal Cancer Alliance (CCA) anbefaler også at være opmærksom på uforklarligt vægttab og kvalme. Det er to af de tegn, der let kan overses.

"Ændringer i tarmvaner kan omfatte intermitterende eller konstant diarré og/eller forstoppelse, en ændring i afføringens konsistens eller afføring, der er smallere end normalt," lyder det fra CCA.

"Blod i eller på afføringen er et symptom på endetarmskræft og tyktarmskræft. Blodet kan være lyserødt, eller afføringen kan være sort og tjærelignende eller murstensrød."

Selvom årsagen til tarmkræft ikke altid kan identificeres, antyder National Health Service, at du er mere tilbøjelig til at få det, hvis du er over 50 år, ryger eller er overvægtig.

"Der er selvfølgelig en genetisk komponent i kræftrisiko, men Joe indrømmer, at han havde en kost med meget fastfood, forarbejdet kød og lavt fiberindhold, hvilket også har vist sig at øge risikoen," lød det også fra Dr. Mezher.

"Det er meget vigtigt for unge mennesker at genkende og handle på disse tegn tidligt, da antallet af tilfælde er stigende, og chancen for overlevelse ved stadie fire er kun 13%. Men han klarede det."

Anbefalet til dig