Valget mellem Android og iPhone er i dag mere aktuelt end nogensinde.
Smartphonen har en kæmpe betydning for vores hverdag, og derfor er både telefonens funkionalitet og ikke mindst dens digitale sikkerhed utrolig vigtig.
Det er ikke nogen hemmelighed, at der i mange år har været stor konkurrence mellem Apple og Android, når det kommer til telefoner, men spørger man redaktør på det norske tech-site Komputer, Martin Lorentsen, så vil valget aldrig falde på en iPhone.
Han er af den opfattelse, at Android-telefoner kan være lige så attraktive – og i visse tilfælde endda bedre – end Apples populære, men dyrere iPhone-modeller.
Dette er der ifølge ham flere grunde til.
Hans første akilleshæl ved Apples iPhones er det begrænsede udbud og prisen.
For hvor kun iPhones bruger iOS styresystemet, bruger et væld af producenter Android, hvilket tilbyder en bredere vifte af valgmuligheder, både i forhold til pris og funktionalitet.
Det tæller blandt andet Googles telefonserie 'Pixel'. Fleksibilitet strækker sig også til valg af apps, overførsel af filer mellem enheder og muligheden for at udvide lagringspladsen med hukommelseskort – en funktion, iPhones mangler.
For Martin Lorentsen er et andet væsentligt argument for Android kompatibiliteten med en lang række enheder uden for Apples økosystem.
Android-enheder fungerer ubesværet med Googles tjenester, såsom Drive, Docs og Photos, og de er kompatible med stort set alle fitness-trackere og smart home-enheder, hvilket giver en stor fleksibilitet for brugeren.
Google Assistant integreres også problemfrit, hvilket understøtter flere enheder og giver en mere omfattende oplevelse sammenlignet med Siri.
Anderkender Apples kamera
Martin Lorentsen vil gerne anderkende, at iPhones længe har været førende, når det kommer til kameraet.
Han vil dog gerne advokere for, at Android-topmodellerne godt kan konkurrere med Apple på dette punkt, og endda til en lavere pris.