Gmail har fungeret på samme måde i mange år.
Dog er der indimellem blevet tilføjet diverse funktioner, som har haft til formål at forbedre brugeroplevelsen.
Nu sker det igen, men denne gang møder tiltaget stor kritik blandt de mange brugere.
Sådan skriver Trend.
Fjerner kronologisk rækkefølge
I stedet for at vise mails i kronologisk rækkefølge i søgeresultaterne, vælger Googles kunstige intelligens nu, hvilke der skal vises først.
Rækkefølgen bliver fremover baseret på AI'ens egne relevanskriterier.
Den sorterer blandt andet ud fra faktorer som nyhedsværdi, ofte åbnede mails og populære kontakter for at fremhæve de beskeder, brugerne sandsynligvis leder efter.
Mangler du en ny tablet?
Produkt
Navn
Pris
Forhandler




Møder stor kritik
Den nye funktion er dog ikke specielt populær - i hvert fald ikke endnu.
Gmail-brugere kritiserer den og påpeger, at funktionen ikke vil være hjælpsom.
"Vitterligt ingen ønsker dette," skriver en bruger på Reddit, mens en anden tilføjer: "Fantastisk. Endnu en 'funktion', som jeg nu skal finde ud af, hvordan jeg slår fra."
En tredje bruger holder lægger heller ikke fingre imellem, når det kommer til vedkommendes holdning om den nye funktion:
"Det er forfærdeligt. Den viser noget tre dage gammelt i stedet for den nyeste besked i tråden."
Heldigvis kan Gmail-brugere stadig vælge at sortere deres mails efter 'nyeste først', hvis de foretrækker det.
Google Assistant bliver udfaset
For nylig annoncerede Google, at den populære Google Assistant vil blive udfaset og erstattet af Gemini. Ændringen vil påvirke Android-telefoner, tablets og Google-højttalere som Nest.
Google Assistant vil ikke længere være tilgængelig på 'de fleste' mobile enheder ved årets udgang, har firmaet afsløret. Den beslutning har også vakt vrede blandt Android-brugere.
"3/4 af tiden vælger Google at lave ændringer, som ingen har bedt om," skriver en bruger på Reddit.
"En ting, jeg hader ved Google, er, at de slår fuldstændig velfungerende funktioner ihjel og kalder det innovation," lyder det fra en anden.