Computerbrugere, der søger på Google om, hvorvidt Bengal-katte er lovlige at eje, er blevet ofre for et bizart cyberangreb.
Cybersikkerhedsfirmaet SOPHOS har udsendt en advarsel på sin hjemmeside og opfordrer folk til ikke at skrive seks bestemte ord i deres søgemaskiner. Det skriver New York Post.
Er du juleparat?
Produkt
Navn
Pris
Forhandler
Flere af de personer, der googler 'Are Bengal Cats legal in Australia?' (kan oversættes til 'Er Bengal-katte lovlige i Australien?'), har angiveligt fået deres personlige oplysninger stjålet efter at have klikket på falske links, der vises højt oppe på siden.
"Ofre bliver ofte fristet til at klikke på ondsindet adware eller links forklædt som legitime annoncer eller som i dette tilfælde en legitim Google-søgning," forklarer SOPHOS.
I øjeblikket vises de farlige links kun i søgeresultaterne, når ordet 'Australien' er inkluderet, hvilket betyder, at personer i Australien er mest udsatte for et angreb.
Når brugerne klikker på et søgeresultat, der ser troværdigt ud, bliver deres personlige oplysninger som bankoplysninger stjålet gennem et program kendt som Gootloader. Programmet kan også låse brugerne ude af deres egne computere, ifølge SOPHOS.
Mens søgetermen for Bengal-katte måske virker relativt nichepræget, hævder firmaet, at det gør truslen endnu mere alarmerende, da man ikke behøver at søge på noget mistænkeligt for at få sine personlige oplysninger stjålet.
SOPHOS siger, at cyberkriminelle i stigende grad infiltrerer uskyldige Google-søgninger ved hjælp af en taktik kendt som 'SEO-forgiftning'-
Daily Mail beskriver denne praksis som en 'snigende teknik, hvor kriminelle manipulerer søgeresultater for at skubbe websites, de kontrollerer, til toppen af siden'.
SOPHOS opfordrer alle de personer, der tror, de kan have været ofre for SEO-forgiftning, til at ændre deres adgangskoder hurtigst muligt. Det gælder naturligvis for alle tjenester og platforme, man benytter sig af.
Det kan vise sig at være det eneste værn mod at blive endnu et offer for de ondsindede hackere. En sag som denne vidner også om, at det hele tiden bliver sværere og sværere at gardere sig mod sådanne angreb, da de er godt skjult af de cyberkriminelle.